lørdag den 15. oktober 2016

QiGong Trainee og Instruktør uddannelse

En uddannelse, der helt tilgodeser QiGong´ens 3 essentielle faktorer

(Estimeret læsetid 8-12 min.)

Først kom akupunkturen til Europa for mere 100 år siden og har siden da vundet stor popularitet. Senere hen i 70´erne fik vi mange nye impulser fra Østen. Tai Chi´en var en af disse nye friske impulser, som siden da har vundet anerkendelse og som i Danmark i dag er udbredt til tusindevis af udøvere. 

Det sidste skud på stammen er i virkeligheden det første. Vi kalder det QiGong og det er stadig ret nyt i vores del af verden, selvom øvelserne faktisk har eksisteret i Danmark siden 70´erne og 80´erne. Da jeg selv trænede Tai Chi i de tidlige 80´ere, bestod vores opvarmning af et sæt øvelser kaldet "Silkeøvelser". Silkeøvelserne er én ud af utallige QiGong-former. 

I dag er QiGong ved at få en langt større bevågenhed end Tai Chi, da de enkle QiGong øvelser griber os. De begejstrer og inviterer os til at komme i direkte interaktion med livsenergien, Qi - fra det punkt hvor mange opgiver eller står af, når det drejer sig om f.eks. Tai Chi eller Yoga. Hvorfor?

QiGong har en let tilgængelig approach, som kun de færreste bevægelsessystemer kan byde ind med. I QiGong kan alle være med - næsten uanset fysik og alder samt du kan udføre QiGong hvor som helst og på alle tidspunkter af døgnet. QiGong øvelserne er ikke pladskrævende.
I samme åndedrag - tag ikke fejl af styrken og dybden i dette bevægelsessystem, der tilbyder udøvere noget på alle niveauer - her har du muligheden for at udvikle et stort mentalt og spirituelt potentiale.

Når jeg i indledningen omtaler QiGong som "det første", så mener jeg i virkeligheden, at QiGong eller "Chi Kung" (udtales <sji-gång>) er et oprindeligt bevægelsessystem, der ligesom Yoga er gået forud for andre systemer. Vi er i dette bevægelsessystem helt inde ved den "rå kerne" i interaktion med kroppens livsenergi ("Qi"). QiGong tilbyder os den direkte tilgang til det indre skatkammer af ubegrænsede ressurcer og bevidsthed.


Både KungFu og Tai Chi udspringer af QiGong, som er 5-7000 år gammelt. QiGong udgør sammen med Urtemedicin, Akupunktur og massageformen Tuina m.m. selve fundamentet i Traditionel Kinesisk Medicin. Det bruges ofte som en del af sygehus-behandlingen i Kina.


Takket være en dyb indsigt i kroppens energetiske- og bevidsthedsmæssige strukturer, som tidligere tiders Mestre er disponenter for, har vi i dag i QiGong en metode, som rummer svaret på mange af de udfordringer, vi er stillet overfor i det moderne velfærdssamfund - ikke mindst de aldersbetonede degenerative lidelser, hjerte- karsygdomme, søvnbesvær, stress og depression, indre uro, kronisk træthed samt nedsat sexlyst/ impotens. 

Den ærværdige Boddhidarma (kaldet "Da´Mo" på kinesisk) var en af de mestre, som grundlagde et helt unikt system af meditative øvelser og underviste i QiGong i Shaolin Templet i Henan Provinsen for godt 1500 år siden. Efter 9 års dyb meditation i en nærliggende klippehule underviste Boddhidarma med dyb indsigt i QiGong, KungFu og 
Ch´an - "Ch´an" er senere blevet kendt som Zenbuddhismen og udgør en åndelig tradition, som har rødder i både Buddhismen og Daoismen. 

Unikt for dette system er bla. de 18 Lohan Hands eller "Louhan Hands". "Louhan" henviser til de 500 Arhats - Buddhas mest betroede disciple, hvoraf de 18 rejste til Kina for at udbrede kendskabet til Buddhas lære. "Arhat" betyder oprindelig "den værdige" og disse øvelser udgør en af Shaolin traditionens tre fornemste skatte.

De 18 positioner er lette at lære og strækker effektivt kroppens muskler, led, bindevæv og meridianbaner. De åbner for den indre medicin og frigør store mængder Qi. 

Særligt bemærkelsesværdigt for dette system er de spontane bevægelser, der genererer livsenergiens flow og kaldes "Flowing Breeze Swaying Willows".

For det er igennem et integreret system som dette, at vi finder den helt essentielle treklang i QiGong - nemlig...

1. Dynamisk QiGong - QiGong i bevægelse.
2. Spontan QiGong - Flowing Breeze Swaying Willows, en spontan QiGong-form, hvor vi interagerer med dybereliggende impulser - Det inducerede Qi-flow. Flowing Breeze Swaying Willows formidles kun af et fåtal af QiGong instruktører i hele verden.
3. QiGong uden bevægelse - meditative øvelser i stilhed uden bevægelse, enten siddende, stående eller liggende positioner. Eksempler: "Det Abdominale Åndedræt", Knoglemarvsåndedrættet og "Det Lille Univers" etc.




Kan du svaje som et piletræ i vinden eller brøle som en tiger?

Flowing Breeze Swaying Willow er en integreret del af Lohan Hands Shaolin QiGong og giver netop den spontane approach. Igennem at svaje som et piletræ i vinden og komme ind i en tilstand, hvor bevægelserne bliver ufrivillige, genereres der meget Qi-flow i kroppen. Bevægelserne kan være meget blide og yndefulde og med øvelse kan de få et mere kraftfuldt udtryk. Denne øvelse er vidunderlig at udføre og har stor medicinsk virkning på krop og psyke. 

Mange mennesker har hørt om Qi uden egentlig at have mærket det på sin krop. Flowing Breeze Swaying Willows er en af de mest oplagte øvelser til at mærke Qi direkte i kroppen. Åndedrættet harmoniseres, bliver dybere og der fremkaldes en dyb afslapning i krop og sind. Alle "giftstoffer" på det energetiske plan renses og udskilles, blokeringer opløses og Qi strømmer ud i alle cellerne. Det inducerede Qi-Flow er en effektiv måde at lindre (/ helbrede) diverse sygdomme, ikke mindst livstruende sygdomme. Erfaringen med disse øvelser på mine QiGong hold er, at mine elever gør mærkbare og synlige fremskridt på relativ kort tid. 

Blandt kejserne i Qin og Han dynastiet var Det Inducerede Qi-Flow en populær øvelse og den berømte kriger-kejser Han Wu Ti levede et langt og aktivt liv takket være denne øvelse.

De "Fem Dyrs Leg og Morskabs QiGong" er nok den mest kendte QiGong form, hvor den spontane approach er indbygget i. Nyere research i Kina indikerer, at systemet "De fem dyrs leg og morskabs QiGong", der oprindeligt blev skabt af den kinesiske læge Hua Tuo, ikke er en efterligning af tigeren, hjorten, bjørnen, aben og tranens karakterer og deres måder at bevæge sig på i naturen (som er den gængse opfattelse i dag), men som en måde at korrespondere på fem grundlæggende former for spontane bevægelser. 

Tilgangen til dette system var som sagt spontan og bragte ufrivillige bevægelser ind i træningen - nærmest en form for QiGong-trance-tilstand. Sidenhen fik bevægelserne navne efter karakteren hos de fem omtalte dyr: Tigeren, hjorten, bjørnen, aben og tranen. Det er sandsynligt, at man før i tiden lavede den spontane udgave af de fem dyr først og den mere fastlagte form, som vi kender i dag blev lavet til sidst.
I de fleste traditioner, hvor man i dag dyrker De Fem Dyrs Leg og Morskabs QiGong, bruger man ikke den spontane og ufrivillige tilgang til øvelserne.

Fra Shaolin Traditionen stammer også QiGong formen YiJin Jing, der kendes som "Den led-, sene- og muskel-forandrende klassiker". Dette fabelagtige system består af glidende sekvenser, som afløser hinanden i ét sammenhængende flow. 
YiJin Jing har stor aktualitet i vores klima (med både kulde, fugt og vind) og styrker leddene og afhælper ryg, nakke og skuldre-lidelser etc.




En helt igennem unik uddannelse med fokus på QiGong og Energimedicin                                                                                                                           I Roskilde tilbydes der netop nu en QiGong Trainee- og Instruktør Uddannelse, som er bygget op omkring flere QiGong-former, deriblandt de tre ovenfor nævnte former. Uddannelsen tager et solidt afsæt i Østens visdomstraditioner med unikke helseøvelser, der formidler en dybere forståelse af samarbejdet mellem de tre former for ”medicin” i kroppen – bevidstheden (Shen), livsenergi (Qi) og krop (Jing). Deri spiller det bevidste åndedræt en central rolle. 
Uddannelsen er en investering i dig selv og din sundhed. Du får redskaber til at planlægge og lede en professionel undervisning, hvis det er dét, du ønsker at bruge uddannelsen til. Uddannelsen er bygget op, så der er tid og rum til, at øvelserne kan gøre sin virkning på krop og sind.


Særligt unikt er det, at Integreret Energimedicin indgår i uddannelsen. Faktum er, at de fleste sygdomme opstår på et subtilt plan, som energetiske ubalancer (ubalancer på det energimæssige plan), før de kommer i udbrud rent fysisk. I energimedicinen rettes behandlingen mod energisystemet og ikke mod sygdommen.

Som virksom QiGong-instruktør eller Alternativ Behandler / Terapeut vil du uundgåeligt støde på personer, der døjer med en lidelse og som er endt i systemets helbredelseskarrusel. 
Hvis du har udviklet en dybere forståelse for energimedicinen og kan bruge både din visuelle observation samt din intuitive evne forstå den energetiske forstyrrelse bag lidelsen, kan du bedre hjælpe, ved at anvise de QiGong øvelser, der skal laves for at bringe krop og sind i balance igen. På den måde står du meget stærkere som formidler.Energimedicinen bygger på Traditionel Kinesisk Medicin, Østens Chakralære og den intuitive forståelse af livsenergiens flow. 

QiGong Trainee- og Instruktør uddannelsen henvender sig til dig, som interesserer sig for bevægelsesmeditation og som er parat til at investere noget i din personlige udvikling, vitale sundhed og livskvalitet. Måske er du alternativ behandler, underviser/lærer, instruktør, sygeplejerske, læge, akupunktør, idrætsudøver, terapeut, coach, healer etc. eller måske er du ambassadør for sundhed og trivsel på en virksomhed og har brug for nye kompetencer. På uddannelsen lærer du din egen livsenergi at kende samt får forøget ro i krop og sind. Samtidigt tilbydes nogle redskaber, der kan gøre dig til en bedre formidler indenfor dit eget virkefelt. 

Læs mere om det videregående forløb - QiGong Trainee
Eller gå til Uddannelsesplanen
Download Brochure for QiGong Trainee og Instruktør Uddannelsen
Læs mere om Energimedicin
Læs mere om bevægelseskunsten QiGong eller mine kurser i det ganske land

Vores første Grundmodul til Trainee her i oktober er helt udsolgt. Tilmeld dig det næste Grundmodul i Roskilde - januar/ februar 2017. Læs mere her.

Jeg hedder Lars Christian Schmith og underviser fulltime i QiGong, Tai Chi, Meditation og Integreret Energimedicin. Jeg er ivrig og passioneret udøver af disse kunstarter. Min fascination af bevægelseskunsten og de oprindelige visdomstraditioner er en livslang rejse, som begyndte, da jeg som 22 årig modtog min første undervisning i Yoga, Meditation, Qigong og Tai Chi.
Jeg har haft nogle af de bedste lærere/ supervisere på området, og har haft den tid og ro, der skal til, for at afprøve de forskellige
metoder helt til bunds. Jeg har bla. også været i ChenJiaGou i Kina for at studere Tai Chi hos Chenfamilien.
Siden 2008 har jeg løbende tilbudt kurser indenfor området, men i 2011 sprang jeg ud som fulltime selvstændigt. Igennem de seneste 8 år er det blevet til mere end 400 kurser og workshops i alt.
Min undervisning henvender sig til alle aldre, køn og spirituelle orientering og tager udgangspunkt i, at ethvert menneske har muligheden for fuldt og helt at tage ejerskab
for sine egne ​ressourcer, sin ​livskvalitet og sundhed. 
Jeg er pt. ved at skrive en bog om mine oplevelser med Bevægelsesmeditationen QiGong.

Jeg er oprindeligt lærer i Folkeskolen og underviser/ mentor på forskellige institutioner.

Læs mere om Lars.  Tilmeld Lars´ nyhedsmail og modtag en GRATIS E-bog om QiGong.


På uddannelsen samarbejder jeg med en meget kompetent gæstelærer - Tina Kirstine Jensen, der har en fortid indenfor sundhedsvæsenet og som er uddannet Krops- og Dynamisk Psykoterapeut.

Læs mere om Tina Kirstine.






tirsdag den 6. september 2016

Søvnbesvær - hvad gør jeg?

Forskerne advarer og eksperterne kommer med råd. Vores søvn og søvnkvalitet er for alvor trukket ind i offentlighedens søgelys - og med god grund. Vi omtaler ligefrem problemet som en "Global Søvnkrise".


>> Antikkens grækere var meget bevidste om søvnens betydning for at opretholde god harmoni, sundhed samt velvære. I særligt indrettede templer med inkubationsværelser kunne den syge person, som havde mistet en god søvnkvalitet eller var ude af balance på anden vis få genoprettet balancen. Man kaldte det for "tempelsøvn" og man troede på, at den sovende patient i templet ville komme i kontakt med templets guddom og få styrket kontakten til de helbredende kræfter, der dermed ville virke tilbage på kroppen for at genoprette balancen og sundheden. 

De oprindelige kulturer har i flere henseender vidst, hvordan man får en direkte tilgang kroppens selvhelbredende kræfter. I dag gør vores uhensigtmæssige livsstil, at vi nemt kan blive fanget ind et mønster med længerevarende indre uro og søvnbesvær. Spørgsmålet er, hvor du går hen, når du er ramt af søvnbesvær? <<



Som de fleste andre mennesker oplever du sikkert perioder med større eller mindre søvnforstyrrelser. Det hører livet til, men værre er det, når mønstret går hen og bliver permanent.

Jeg er selv en af dem, der tidligere har lidt af en længerevarende periode med dårlig-/ manglende søvn. Det var en familiekrise og dårlig trivsel på en arbejdsplads, som gav mig et relativt stort søvnbesvær i 2 år.

Selvom jeg nogle nætter kunne sove 7 timer, følte jeg mig alligevel træt og uoplagt, når jeg vågnede. Andre nætter blev min søvn måske afbrudt 3-4 gange eller jeg vågnede kl. 4 og kunne ikke sove mere. Takket være en livstilsændring og bearbejdning af krisen, sover jeg i dag fantastisk og min søvn afbrydes sjældent med mere end 2 min, hvis min blære lige skal tømmes med et hurtigt toiletbesøg.

Giv mig mit sovehjerte tilbage...
Spørgsmålet er, hvor går du hen, når du er godt og grundigt tyndslidt af ikke at kunne sove ordentligt igennem? Søvneksperter og læger kan i dag videregive masser af gode råd og vejledning, som hjælper indtil en vis grænse.
De fleste råd handler om praktiske forhold, som at sørge for alt lige fra mørklægnings-gardiner og at justere til den rette temperatur i soveværelset samt gå i seng uden snacks og stimulerende drikkevarer i maven osv.


Som QiGong instruktør og meditationslærer møder jeg til dagligt mennesker, som sover dårligt og for hvem det er godt at være opmærksom på de praktiske forhold. Der er helt sikkert gode grunde til at justere på disse forhold og det kan have en effekt. Men i mange tilfælde er det ikke nok.

Fælles for os mennesker i dag er nemlig, at vi nemt kan blive fanget i en cyclus med en selvgenererende indre uro. Måske skal du fungere i en stresset hverdag med et højt tempo og hvor du mere eller mindre har mistet muligheden for at melde "timeout".

Men der kan sagtens være dybere årsager til den indre uro, som f.eks. en ubearbejdet krise, sorg over tabet af et familiemedlem, brud med en kæreste el. lign. Hvis ikke du formår eller har formået at slippe et dominerende mønster, er du i særlig fare for at udvikle søvnbesvær.

Lider du af mangelfuld søvn eller oplever perioder med meget let søvn, når du aldrig ned i den dybe søvn, hvor du kan opleve en gennemgribende afslapning af krop og sind samt en optimal opladning af din livsenergi m.m. Samtidigt får hjernen ikke tid nok til at regenerere sig selv. De fleste biologiske processer og hjernen lider under længerevarende søvnbesvær. I kølvandet på søvnbesvær følger nedsat immunforsvar og sygdom. Ikke mindst hjerte-/ kar sygdomme.

Et godt sovehjerte er den bedste medicin
Vi bruger betegnelsen et "godt sovehjerte" om en person, der sover godt og måske uden at tænke nærmere over, at hjertet har direkte indflydelse på vores søvn.
Hvis der tegner sig et længerevarende mønster, hvor du har svært ved at komme dybere end den lette overfladiske søvn, vil opfordre dig til at granske dit hjerte. Kort sagt må du se nærmere på, hvad det er der har betydning for dig i dit liv - ikke mindst de tætte relationer, men i lige så høj grad dit professionelle arbejdsliv og tilstedeværelse af eller manglen på meningsfuldhed. Mangler der trivsel på din arbejdsplads? osv.


DEN NEMMESTE OG MEST EFFEKTIVE METODE: Jeg ved, at din tid er kostbar og jeg opholder dig ikke med lange forklaringer. Så her er en hurtig og enkel ting, som du kan gøre lige nu. Giv dig selv en timeout, hvor du kan slippe uhensigtsmæssige tankemønstre...
Begynd med at mærke åndedrættet. Mærk luften passere ind gennem næsen for indånding og ud igen på udånding - ved at hæfte dig ved det samme punkt i næsen. Kun det, intet andet.

Efter 4 åndedrag på denne måde, mærker du bevægelsen henover mave- / mellemgulv. Mærk, hvordan det område bevæger sig henholdsvis ind på udånding og hvordan det bevæger sig ud på indånding. Gentag endnu 4 åndedrag.

Blev du mere afslappet og tanketom? Når du er mere tanketom og afslappet, forøges dit energiniveau på sigt og du vil få overskud til at tage beslutninger og foretage handlinger, så uhensigtsmæssige relationer eller arbejdsforhold ikke længere kan kontrollere dig og dit liv.

Tilmeld dig min nyhedsmail her og få en GRATIS E-bog med øvelser i QiGong og åndedræt.




MINI-KURSUS: Lær det, du skal lære og kom godt ud af din søvnkrise


Tid: Mandag den 10. oktober kl. 18.45-21.00
Sted: Center for Liv, Ringstedgade 32A, 1. sal, 4000 Roskilde
Pris: 100 kr.
På minikurset uddybes 4 universelle sandheder omkring din søvn, som søvneksperterne og lægerne ikke fortæller dig noget om. Når du forstår disse universelle faktorer, kan du nemmere komme ud af din krise og leve et liv du selv vælger. På kurset indgår der en introduktion til den afslappende bevægelsesmeditation, kaldet QiGong. Læs mere info her og se hvordan du tilmelder dig her.




NYHEDSMAIL MED QIGONG ØVELSER


Er du tilmeldt min nyhedsmail? Ved at tilmelde dig min nyhedsmail får du

> en gratis E-bog om QiGong inkl. 3 gode øvelser
> helseråd og sundhedstips der følger årstiden
> samt annoncering i aktuelle livesessions m.m.


Tilmeld dig her.







Hvem er jeg?
Jeg hedder Lars Christian Schmith og fungerer til dagligt som fuldtids QiGong Instruktør og Meditationslærer med 35 års erfaring.
Jeg underviser primært i Roskilde, Greve, Ringsted, Nyborg, Odense, Vejle og Aalborg. I Norge også i Kristiansand. I roskilde tilbyder jeg netop nu en QiGong Instruktør Uddannelse. Læs mere her.

fredag den 22. april 2016

EFFEKTIV DETOX KUR



FEM DAGES DETOX-KUR 
-efter gammel kinesisk opskrift

Hvordan har du det med din krop?
Det er forår og efter en lang mørk vinter, hvor kroppen typisk ophober giftstoffer, kan der være behov for en udrensning.

Så er det lige spørgsmålet hvordan?

En del mennesker benytter sig af forskellige kure, som kan købes på markedet. Nogle dyrere end andre. Nogle giver sig i kast med en fastekur med juice, som kan være meget effektivt. Men du skal være opmærksom på, at fastekure ikke altid er hensigtmæssige, specielt ikke hvis du døjer med kronisk forstoppelse, og det gør mange mennesker. Kronisk forstoppelse har du, hvis du ikke har afføring minimum 1-2 gange dagligt. Når afføringen ikke er regelmæssig, kan kroppen ikke udskille sine giftstoffer og de vil cirkulere rundt i systemet, i stedet for at blive udskilt via tarmen. Det belaster de indre organer. Mange velfærdssygdomme skyldes først og fremmest en dårlig tarmfunktion.

Men forstoppelse er også ophopning af negative tankemønstre og ubearbejdede følelser. Ved at udrense tarmen og de andre vitale indre organer, kan du nemmere slippe "det indre affald". Du kan effektivt gøre dette på 5 dage.

Her er en enkel og billig opskrift, som de fleste kan gå igang med og som ikke involverer faste, men som hjælper dig til en sund og harmonisk omlægning af din kost.
Det er en gammel kinesisk opskrift, hvori der indgår afkog af urterne sennesblade (Cassia Augustifolia) og hvidtjørn (Crataegus Oxycantha), som virker stærkt afførende og som i løbet af timer vil tømme din tarm helt. Det er vigtigt, at du tager sennesblad i kombination med hvidttjørn, som beskrevet herunder.


Jeg anbefaler dig at prøve denne enkle og effektive kur over fem dage i din ferie eller over en forlænget weekend:

Dag 1 - påbegynd fem dage med en sund kost, spis rigeligt, men hvor du undgår stimulanser som kaffe, alkohol, alle former for junkfood, hvidt sukker, hvidt brød og rødt kød. Spis mange grøntsager, der tilberedes forskelligt - rå, kogt, svitset, ovnbagt osv. Spis mindre kød eller undgå det helt. Undgå fede ting. Er du Flexitar, kan du spise fisk.
Dag 2 - fortsæt din sunde kost og tilbered en kop afførende te. Hæld kogende vand i et stort krus, hvori du har et tebrev med en blanding af 2 tsk. sennesblad med top og 3 tsk. hvidtjørn med top. Teen trækker i 8-10 min. og bør drikkes slurkvis i tidsrummet mellem kl. 9-10.
Efter 5-8 timer vil du opleve, at du skal på toilettet og du vil tømme din tarm fuldstændigt i løbet af 2-3-4 besøg. Lettere mavekneb kan forekomme, men det er kun forbigående.
Dag 3 - fortsæt med din sunde kost, intet andet.
Dag 4 - som dag 2 tilbereder du igen en kop te med samme blandingsforhold mellem sennesblade og hvidtjørn. Drikkes slurkvis i samme tidsrum. I løbet af dagen vil du igennem få renset din tarm helt ud. Hvis du oplever træthed i løbet af denne dag eller den næste, er det bedst, hvis du kan hvile dig godt indimellem. Ellers fortsætter du bare med din sunde kost.
Dag 5 - fortsæt med din sunde kost intet andet.



Urterne kan købes for tilsammen 120-140 kr. i handlen og det er alt, hvad du skal investere i din egen sundhed, hvor en juice-kur over fem dage ville være betydelig dyrere.

Dyrker du QiGong, er det en god ide at supplere de blide meditative øvelser, med hurtige og dynamiske øvelser under kuren, så din lever-qi er god og virksom så den understøtter hele kroppens udrensning. Det kan også være godt med andre former for træning i det omfang, der er energi til det. Drik rigelige mængder vand under kuren.

Sennesblade er kendt i folkemedicinen og teen virker afførende og umiddelbart øger den tarmmuskulaturens bevægelse, men lad dig ikke friste til at tage den dagligt i længere perioder. Sennesblad vil på sigt gøre din tarm mere doven og kan dræne dig for energi.

Du kan udføre denne udrensning 4 gange årligt med minimum 10-12 uger i mellem hver gang. Du vil opleve en effektiv udrensning af hele kroppen, forøget energi og velvære. Større mental klarhed osv.

Som den ekstra bonus vil kuren ændre dit forhold til det, du spiser til dagligt. Du bliver simpelthen mere sensitiv overfor forskellige ting, og kan bedre mærke, hvis bestemte fødevarer ikke er godt for dig. Dermed er kuren langtidsvirkende.


Vidste du i øvrigt, at KRAM-undersøgelsen (2009) fra Statens Institut for Folkesundhed sætter fokus kost, rygning, alkohol og motion (KRAM). Rapporten bygger på en undersøgelse, der er den største af sin art og fastslår bla., at hvor de ældre generelt får for meget fedt, er det de unge, som får for meget sukker.
Endvidere er kvinder bedre til at inddrage fiberholdigt frugt og grøntsager i kosten. Noget vi mænd kan lære meget af. Til gengæld når mænd motionerer, gør de det for at have det sjovt og mødes med vennerne, mens kvinder motionerer mest for at tabe sig. Uanset hvad du gør er det vigtigt, at det føles sjovt og udviklernde for dig, ellers har det ingen effekt. 



Lars Christian Schmith er til dagligt Holistisk Mentor og MindFitness instruktør med speciale i kinesisk bevægelses-kunst og meditation. Lars tilbyder løbende kurser, workshops og events i det meste af Danmark og i Sydnorge.
Det er samtidigt også muligt at bestille 1:1 sessioner i Roskilde.

Læs mere på www.mind-fitness.nu




søndag den 7. februar 2016

Hvad kan jeg lære af min kroniske træthed?

Forbigående træthed og tristhed er en del af det at være menneske og en del af det at leve livet. Sådan er det bare. Men når trætheden og tristheden for alvor har bidt sig fast og er blevet til et langvarigt mønster, skal vi være særligt opmærksomme på os selv og vores livsstil. 
Træthed er noget, vi kan gøre noget effektivt ved, selv her henimod slutningen af vinteren.



TRÆTHED OG ENERGI I DAGLIGDAGS KONTEKST
Tilbage i tiden var mennesket i lang større harmoni med naturen og sig selv end i dag. Man stod tidligt op med solen, spiste de ting, som groede og voksede der hvor man levede - man gik til ro, når mørket faldt på og afstemte hele sin aktivitet efter årstiden osv. Hvis man havde nem tilgang til friske fødevarer, var træthed kun forbigående fænomener.

I en balanceret tilstand vil vi føle stort overskud og energi, hvis vi vågner udhvilet om morgenen. Denne energi holder sig jævnt hen ad dagen, indtil det er tid til at gå til ro om aftenen.

Nogle mennesker kan dog føle et energi-mæssigt overskud om morgenen, men går død henad eftermiddagen. Andre oplever træthed, uoplagthed og ubehag om morgenen, når de vågner, men større energi og velvære henad eftermiddagen og aftenen. Hvorfor denne forskel?
Forklaringen ligger i, hvordan vi mennesker samarbejder med livsenergien i vores indre. I den traditionelle kinesiske medicin (TKM) kaldes denne vitale energi for "Qi".

I butikkerne kan vi købe os til forskellige naturprodukter og kure, som lover os forøget energi og overskud. De styrker kroppens naturlige Qi-produktion. Dette kan være godt, hvis det virkeligt er det, som kroppen har brug for til at harmonisere tilstanden af langvarig træthed/ uoplagthed. Men nogle dyrt købte produkter kan have meget lidt virkning eller være direkte skadelige, hvis kroppen allerede har nok energi.


Hvorfor det? Fordi man er nødt til at skelne mellem to meget hyppige former for træthed, som mange mennesker rammes af. Det er her, man meget nemt kan gå fejl i jagten på forøget energi / velvære. Produkter, der indeholder f.eks. Ginseng, er et eksempel på dette, selvom (og måske netop fordi) Ginseng er et af naturens stærkest virkende midler mod en række svækkelsestilstande i kroppen.

Det er vigtigt at vide, hvorfor du er træt. Lad os se på de to mest udbredte former for træthed, som ifølge TKM er Qi-stagnation og Qi-mangel ("Qi Xu"). Vi kan blive opmærksom på forskellene og dermed bedre forstå vores eget mønster.

Ved sammenligning af disse to trætheds-tilstande, så viser Qi-stagnation sig ofte om morgenen som træthed, uoplagthed og ubehag.
Mens træthed forårsaget af Qi-mangel først sniger sig ind sidst på dagen og henimod aften.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at man i Qi-stagnations-tilstanden ikke mangler energi som i Qi-mangel og disse tilstande skal derfor håndteres vidt forskelligt.




Forestil dig et af de mest trafikkerede rundkørsler i Rom. Der sker en ulykke, hvor 3 biler fra forskellige retninger støder sammen og skaber køer (stagnation) i alle retninger. Ingen biler kan røre sig ud af stedet. Det ville være både dumt og katastrofalt, hvis politiet forsøgte at lede flere biler gennem rundkørslen for at få gang i trafikken igen.
På samme måde med Qi-stagnationen i kroppen. Vi mangler ikke energi og tilførsel af energi til kroppen (f.eks. i form ginseng) kan blive katastrofalt for vores krop i form af forhøjet blodtryk, indre uro, forstærket fornemmelse af indre pres og uspecifik smerte samt søvnløshed. I værste tilfælde kan det gøre skade på de indre organer og blodkredløbet.

Et menneske med udpræget Qi-stagnation i kroppen har svært ved at komme i gang om morgenen. Man oplever lejlighedsvis de symptomer, som er nævnt ovenfor og derfor vil Ginseng kun forstærke denne ubalance, hvorimod hvis vi oplever direkte svækkelse i kroppen, som følge af Qi-mangel, kan tilskud i form af Ginseng være en rigtig god løsning.


Qi-stagnation håndteres bedst ved at sørge for at bevæge Qi i kroppen f.eks. ved at træne dynamiske QiGong øvelser, Tai Chi eller Jogging. Langsom Yoga som Yin-yoga har ikke nok dynamik til at frigøre Qi. Der findes andre Yoga-former til dette formål, ikke mindst "De Fem Tibetanere", hvis de udføres i et rask tempo.
Massage og Akupunktur kan man have et udbytte af, fordi det sætter en proces i gang, men det er ikke nok ved kroniske tilstande, hvor kun dynamiske bevægelser på daglig basis kan opløse stagnationen og frigøre overskuds-energi, hvilket selvfølgelig også må inkludere forandringer i livsstilen, som f.eks. at undgå for meget stillesiddende arbejde. Hvis du sidder flere timer dagligt foran en pc, så må du sørge for at få et bord, der kan hejses op, så du også kan stå op, når du arbejder på pc´en, så ikke du blokerer for Qi-gennemstrømningen omkring kroppens midtpunkt.
Endelig kan en god gang sex frigøre meget stagneret energi i kroppen, hvorimod overdreven sexuel udfoldelse dræner kroppen for energi.

Hvis der er emotionelle årsager til Qi-stagnation i kroppen, må opmærksomheden nødvendigvis rettes mod dette, idet det kan være en selvgenerende proces, der fortsætter, indtil man får bearbejdet den følelsesmæssige ubalance.
Ved Qi-stagnation er leveren ofte indvolveret i form af utilstrækkelig Lever-Qi, som kan skyldes tilbageholdte eller undertrykte følelser som vrede.
Qi-stagnation kan også skyldes ophopning af væske eller slim i kroppen. En Qi-mangel tilstand kan tillige forårsage Qi-stagnation, som dog lettere kan opløse sig selv, så snart der tilføres tilstrækkelig mængder Qi til kroppen. Er du i tvivl, så opsøg en dygtig akupunktør.

For en person i Qi-mangel tilstand gælder det om at få masser af hvile og afslapning samt sørge for at få fødevarer af høj kvalitet. Masser af frisk luft. Tilskud i form af Ginseng osv. åndedræts- og afspændings-øvelser kan have en stor effekt.
Har man haft en længere periode med meget mentalt arbejde, hvor de mange tankeprocesser har skabt en slags overenergi i hovedet og øverste del af overkroppen og underenergi forneden (Qi Xu), er det gavnligt med nogle få meget blide QiGong øvelser, Yin Yoga, liggende afspænding/ åndedrætsøvelser eller lignende til at få opmærksomheden mere ned i kroppen. Opmærksomhed omkring kroppens ligevægtspunkt, det som kaldes "lavere Dan-tien" i TKM sammen med de rette vitaliserende fødevarer (plus eventuelle tilskud som Ginseng) og masser af hvile, vil efterhånden hjælpe kroppen til at ændre tilstanden af Qi-tomhed eller -mangel omkring dette center. 
Din krop skal behandles som din mobiltelefon, som også har brug for en opladning i ny og næ. Det er sund logik.


TRÆTHED OG ENERGI I ET DYBERE PERSPEKTIV
Vores klode og universet er en del af et uendeligt felt af pulserende livsenergi i forskellige vibrationshastigheder. Som mennesker er vi koblet på "Feltet af Energi" døgnet rundt. Selv i vores kroppe som umiddelbart virker til at være designet af fast stof, er der en vibrerende energi. Videnskaben (kvantefysikken) kan i dag påvise, hvad vismænd, yogier, udøvere af kampkunst og mystikere har vidst i årtusinder, nemlig at ALT ER ENERGI. DU ER ENERGI.Som mennesker er vi "designere" i en større skabelsesproces, hvor medspilleren er denne intelligente energi. Det er vores evne til i vores tanker såvel som i vores handlinger at undgå at stå i vejen for denne pulserende energi, der afgør, om vi opnår vores mål og ønsker med større lethed, eller om det bliver en daglig kamp. 

På et dybere bevidsthedsplan kan uvaner ændres til at samarbejde med energien, så den "gør arbejdet", uden at vi på noget tidspunkt kører træt. Når sindet er afklaret, fokuseret og opmærksomt, kan processen lettere foregå og vi bliver ikke så let ramt af kronisk træthed. 
Det samme kaldes i sportens verden for at være i "Feltet" eller "Zonen" og det er herfra, at mennesker i gennem tiden, i få afgørende øjeblikke af deres liv, har gjort noget, der går udover, hvad vi i daglig kontekst betragter som muligt.

Når træthed og svækkelse dukker op i dit liv, kan du vælge at se det som "en slags invitation" til at forstå det bagvedliggende mønster og se det i dette dybere perspektiv, så en hebredelsesproces kan finde sted. Det er vigtigt indimellem at spørge dig selv, om det du går og sysler med, er meningsfuldt for dig. Hvis det virkeligt er meningsfuldt og motiverende for dig selv, så er det ret sikkert også motiverende for andre.
Så gør du en forskel og kan mærke det helt ind i hver eneste celle, og intet er mere energigivende og glædesfyldt end dette. 

Go with the flow.


I næste blog-indlæg vil jeg omtale og give gode råd i forhold til en effektiv udrensningskur efter en gammel kinesisk opskrift. 


Lars Christian Schmith - februar 2016
QiGong instruktør, meditationslærer og leder af  www.mind-fitness.nu


lørdag den 2. januar 2016

Få udbytte af din træning

Et helt nyt år ligger foran os, og vi er mange, som er gået fra 2015 ind i 2016 med nye ønsker og forsæt. 

På denne årstid er der mange mennesker, som melder sig ind i fitness-centre eller ønsker at deltage i en eller anden træningsform, der kan give større velvære, styrke og livskvalitet. Mindre stress og større overskud. Ja, måske går du direkte efter at tabe nogle kilo osv. 

Vi har fokus på krop og sundhed som aldrig før og det er godt! Vores kropsbevidsthed er under stærk inflydelse af den kultur, vi har skabt i vesten, og den sætter dagsordenen i vores tilgang til krop, bevægelsessystemer og ikke mindst til vores træning. 

Igennem årene, hvor jeg har undervist i *QiGong og *Tai Chi på skoler, i fitness centre, foreninger og virksomheder, har jeg stødt på en meget udbredt holdning til, hvordan man skal træne. Specielt blandt de unge. 

Det ligger dybt i vores kultur og vores opdragelse, at hvis vi virkelig skal nå nogle resultater, må vi knokle for det. Det er ikke ualmindeligt at finde de unge med denne tatovering: "No pain no gain". Og selvfølgelig skal vi tage os selv og livet alvorligt, hvis vi skal nå i mål. Men er denne tilgang virkelig det, som giver os varigt udbytte, styrke og glæde i det, vi foretager os? Muskelopbyggende medikamenter og hård træning er ikke svaret, hvis vi ønsker at opbygge varig sundhed, selvtillid og styrke. 
Du kender sikkert selv mønstret - man knokler derudaf i 5 uger med et træningsprogram, så opstår der nogle fysiske / psykiske barrierer og det hele falder til jorden, fordi man et eller andet sted på vejen har mistet motivationen.

Det er værd at bemærke, at den klassiske kinesiske filosofi og medicin har en helt anden tilgang til bevægelsessystemer og træning. *Bevægelseskunsten er designet til at styrke livsenergien, sundheden og harmonien indefra og ud. Den udspringer ikke af et ønske om at finde en hurtig vej til fuldbyrdelse og realisering. 




Der hvor vi virkelig gør fremskridt, er, når vi sætter os selv et realistisk mål. Det er faktisk bedre at undertræne end at overtræne. Mht. træning så anbefaler jeg derfor altid, at man som udgangspunkt begynder med at afsætte tid hver dag til at lave få energiøvelser. Måske kun 15 min. hver dag. Omfanget af ens træning kan sættes op gradvis over tid. 

Hvad betyder det? 

Det betyder, at du opnår resultater på den lange bane, hvis du er vedholdende nok. Sådan har det været for mig. Der skulle ti års daglig træning til at ændre på en ødelagt ryg efter en ulykke og ændre på et langvarigt stress-mønster. Resultatet kom ikke prompte, men da det kom, har det været en permanent ændring. 
Samtidigt har min træning i årevis gjort, at jeg har kunnet høste glæde, en masse energi-overskud, mange nye venskaber og ikke mindst langt større sundhed. Bevægelseskunsten kom ind i mit liv tidligt, da jeg som 22 årig begyndte med Tai Chi. Som mange andre unge følte jeg en indre uro og rastløshed, som jeg har sluppet takket være større indsigt og energi-overskud. 

QiGong energiøvelser kan sagtens, og med stort udbytte, kombineres med andre former for træning - som styrketræning med vægte, forskellige former for idræt, kampsport samt ikke mindst ved mental træning, boglige studier og ved meget stillesiddende arbejde. Du føler større velvære og mere energi i kroppen, som forbedrer dine kompetencer.

Besøg hjemmesiden og find øvelser du selv kan lave m.m.
Ved at besøge min hjemmeside www.mind-fitness.nu finder du to enkle QiGong-øvelser, du er velkommen til at øve efter behov. Download her. 

hjemmesiden finder du også en oversigt over mine kurser og foredrag m.m.

Ved at tilmelde dig min nyhedsmail vil du få yderligere råd og vejledning med QiGong øvelser, samt blive opdatteret, så snart der sættes nye kurser op. Tilmeld nyhedsmailen her.


Jeg ønsker dig et lykkebringende og berigende nytår 2016


*QiGong og Tai Chi Chuan er kinesisk bevæglseskunst, med det formål at styrke gennem-strømningen af livsenergi i vores krop. Når livsenergien strømmer optimalt vækkes kroppens og sindets selvhelende egenskaber. Der skabes fysisk -, følelsesmæssig -, mental - og spirituel sundhed. 
Bevægelseskunsten bygger på samme viden om kroppen og dens livsenergi, som danner fundamentet i akupunktur. Læs mere her.

fredag den 25. september 2015

PRÆSTATIONSKULTUREN

Præstationskultur
Vi lever i et samfund, hvor vi skal yde vores bedste. Vi skal kort sagt være perfekte og helst se godt ud samtidigt. Denne kultur lægger et pres på os alle, når vores selvværd måske ikke altid er så højt.

Mange mennesker kender det. Du kender det måske også fra en opvækst, hvor du er blevet anerkendt mere for det, du kunne præstere, end for den du virkelig er. Det kan give problemer med ens eget selvbillede og selvværd, når vi kun anerkendes gennem det, vi kan præstere.

Da vi i høj grad i dag skal fungere i en præstationskultur, bliver vi sat på prøve med vores ydeevne. Mønstret med at blive anerkendt for det vi kan, følger os gennem livet og det kan udvikle sig til en slags skjult dagsorden for os - at vi skal anerkendes på det, vi gør - som en kompensation for et dårligt selvværd.
Dvs. at vi hurtigt kan havne i situationer, hvor vi gør noget - ikke fordi vi har lyst til det, men for at få andres anerkendelse.

Vores moderne samfund fokuserer meget på individet og det personlige ansvar, hvilket betyder, at det falder tilbage på os selv, når noget ikke er "godt nok".
På arbejdspladsen eller i familielivet giver det en række udfordringer, og især fordi mennesker er forskellige og har forskellige succeskriterier, kan det være svært at vide, hvornår det man gør/ leverer er godt nok. Disse udefinerede eller abstrakte succeskriterier er ved at blive en del af hverdagen på mange arbejdspladser i dag. Det kræver dybere refleksion og åben dialog så du bedre kan vide, hvad din aktuelle opgave kræver af dig i situationen. Vurderes din indsats efter: ”bestået” – ”ikke bestået” eller kræves der noget mere?
 
Billedet er hentet fra www.theartorder.com.
Det er let at gå direkte i ”fælden” med, at ”det aldrig kan blive godt nok, uanset hvor meget jeg anstrenger sig”. Er man i forvejen succesfuld, kan man komme til at føle sig som en ”bedrager” (Impostor syndromet), med en kronisk angst for at blive afsløret som uduelig. Man føler, man til stadighed må yde mere for at bevare succesen. Man gør ting uden at have lyst til dem for at opnå anerken-delse.

Det udvikler sig med tiden til et udmattende mønster. De høje krav og store forventninger
vi har til os selv, kan i længden udvikle sig til stress, depression, angst og udbrændthed.
Man regner med, at 70 % af alle kvinder og mænd har denne problematik indenfor livet.
Når vi er dér, er chancen for, at vi udvikler usunde afhængigheds-forhold større. Det gælder f.eks. til mad, spil, alkohol og sukker samt usunde vaner og døgnrytmer: Får for lidt søvn, ser for meget fjernsyn, får for lidt frisk luft/ motion og man isolerer sig måske for omverdenen osv.
Negative tanker og overbevisninger er dét, der betinger usund livsstil. Vi udvikler stærkere og stærkere identifikation med bestemte (negative) forestillinger og overbevisninger om os selv, andre og om vores liv.


 ”Gennem omhyggelig undersøgelse opdager vi, at identifikationsprocessen, der er lidelsens rod,
 begynder med selve tankens rudimentære (= ufuldstændig) struktur. Tanken er symbolsk. En tanke er
 ikke en ting. Den har ingen virkelighed, er blot en abstraktion. En tanke er højst en beskrivelse af noget,
 vi tager ind med sanserne. Og dog lærer vi, fra vi er helt små, at vi er, hvad vi tænker om os selv. Men
 der er yderligere et lag i dette, og det er, at vi har en tendens til at tro, at vi er, hvad andre tænker om os.
 Vi får vores syn på os selv fra vores forældre, vores venner, vores samfund, vores lærere, vores søstre,
 vores brødre, fra alle, som giver os tilbagemeldinger om os selv.                             
                                                                                                 ~ Adyashanti - anerkendt spirituel lærer.



 I de udhulede sociale fællesskaber og i familierne, hvor der i stadig stigende grad mangler tid, rum og gensidigt nærvær giver det også store udfordringer, når vores selvværd er lavt.
Tyngende kriser og uløste konflikter er ofte noget, der følger i kølvandet, når vi ikke får snakket ud om tingene i vores familie og i de tætte relationer.
Kritik fra nære familiemedlemmer og venner kan være nedbrydende og sætte vores selvværd på en ekstra prøve.



Test dig selv
Hvis du kan svare ja til følgende spørgsmål, lider du formentlig af Impostor Syndrome:

Ø     Er du optaget af at bevise, at du er dygtig, for at få andres anerkendelse?

Ø     Forventer du at få negativ feedback, så snart du har løst en opgave?

Ø     Er det svært for dig at bede om hjælp, fordi du er bange for, at andre skal opdage, at der er noget, du ikke kan?

Ø     Er du altid bange for, at du kommer til at skuffe andre?

Ø     Piner det dig voldsomt at begå fejl?

Ø     Glemmer du hurtigt de ting, der lykkes for dig, eller tilskriver du dine succeser
        tilfældigheder eller andet, der ikke har med dig at gøre?

Ø     Preller andres ros af, fordi du inderst inde har en oplevelse af, at du kan gøre det
        bedre?

Ø     Har du tendens til kun at sammenligne dig med de dygtigste og misunde dem?

Ø     Er du særlig sensitiv?



Kilde: Jeg har bl.a. hentet inspiration til denne blog fra Bladet ”Psykologi”, nr. 3 2014 fra artiklen: ”Frygter du at blive afsløret som uduelig?”

torsdag den 13. august 2015

Livstilen har betydning for din søvnkvalitet

Ferien med de lyse nætter er ved at være forbi og mange mennesker vender tilbage til normalen - med en hverdag som rummer nye udfordringer og ansvar.
Søvnløshed og forringet søvnkvalitet er en uønsket udfordring for mange mennesker i vores såkaldte digitaliserede verden og det er værd at undersøge nærmere, hvorfor det egentlig forholder sig sådan.


Hvad der er en udbredt viden i dag, er, at lyspåvirkninger fra f.eks. pc og tv umiddelbart inden sengetid hæmmer søvnen.
Produktionen af hormonet Melatonin, der bestemmer vores søvnkvalitet, cellernes livslængde og kroppens døgnrytme begynder allerede, når mørket falder på om aftenen og kulminerer i tidsrummet mellem kl. 2-4 om natten. Sådan er det i den uforstyrrede døgnrytme.

Hvis dit soveværelse har elektrisk apparatur, der er tændt om natten, kan det forstyrre din søvn. Selv en lille grøn pære er nok til at hæmme Melatonin-produktionen, eller natbelysning udenfor dit vindue fra en gadelampe el. lign. nedsætter også produktionen og forstyrrer din søvn.
Et mørklægningsgardin kan gøre en forskel. Faktisk bør vi undgå direkte kontakt med pc, tv og andet elektronisk apparatur fra 90 minutter, før vi går i seng. Dæmpet belysning i rummet og læsning af en god bog om aftenen er bedre end "Terminator" for fuld udblæsning henover tv-skærmen. Jeg tror, du ved, hvad jeg hentyder til.

Vi lever i en digitaliseret verden, hvor lyspåvirkningen fra elektroniske medier har forandret vores liv og desværre også vores søvnkvalitet.
Er du online med mobilen om natten? Der er i vores tid rigtig mange faktorer, som forstyrrer den indre balance. Men hele problemstillingen er faktisk mere kompleks end som så.

Du kender måske dette scenarie. Du står i en Brugs, fordi du lige mangler fløden og småkagerne til eftermid-dagskaffen og er gået op til den eneste åbne kasse, hvor der står seks andre kunder foran dig. En lettere irritation bliver aktiveret indeni dig, da du nu er tvunget til at vente i kø. Du mærker den indre uro indeni, mens du venter.
En mand, der står lidt længere fremme i køen, er synligt irriteret og oprørt
(Billedet er hentet fra "Ledernytt - fra
konflikt til samarbeid").

over situationen. Den stakkels kassedame er nystartet og tingene tager sin tid. Vredt råber manden foran dig, mens han klirrer med sine flasker, at "det er godt gjort, man skal udsættes for det her, hver eneste gang man handler i butikken - kan de dog ikke få en kassedame, der har mere end to ugers erfaring på det her sted". En ældre dame i køen forsøger at tysse manden ned, hvilket får ham til at respondere med raseri. Han råber højt efter damen, at det er pga. af gamle idioter som hende, at han betaler så meget i skat og han skubber til hende..... Manden, som reagerer voldsomt på denne situation, har for meget ild i sit system. Han har en yin-/ yang-ubalance.
Faktum er, at den irritation, som generes i længre køer (for at bruge ét eksempel), og som de fleste kan identificere sig med er et udtryk for en kulturbestemt ubalance som flertallet i den vestlige verden er diponeret for i større eller mindre grad.

Tilbage til søvnkvaliteten. Der er fire kulturbestemte faktorer, som jeg godt vil påpege og som i væsentlig grad bidrager til den forringede søvnkvalitet:

1. Vores hverdag foregår i et alt for hurtigt tempo, som bringer os ud af nuet og afmonterer os fra den mere fordybende, rummende og hvilende tilgang til vores liv. (Det så vi i situationen beskrevet ovenover. Dem i køen kunne have benyttet lejligheden til at tage 2-3 bevidste åndedrag helt nede fra mave/ mellemgulv.... )

2. Vores husrum er ofte stærkt oplyste om aftenen og kun sjældent oplever vi en mørk himmel pga. reflektionen i atmosfæren fra vores oplyste gader.

3. Vores intensiverede interaktion med de elektroniske medier.

4. Ubalanceret kost.


Yin-/ yang-filosofien kan løfte sløret for, hvordan vores indre balance forstyrres og hvordan vi genetablerer en naturlig balance.

I det gamle Kina opfattede man livsprocessen som værende styret af to komplementære principper "yin" og " yang".
Yin repræsenterer mørket samt det hvilende og rummende princip. Yang repræsenterer lyset samt det aktive og hurtige princip.

En ubearbejdet krise disponerer vores krop for en særlig slags ubalance i forhold til yin-/ yang. Livet rummer naturligt op - og nedture. Vi oplever perioder med stress og depression. Måske oplever vi endda sorg, fordi vi mister nogen, vi holder af osv. Sådan er livet også og måske får vi ikke bearbejdet en følelsesmæssig krise godt nok.

Hvad sker der så? 

De ubearbejdede følelser eller tanker har et forankringspunkt i vores krop. Livsenergien i det område sover, fordi der ikke er nogen bevidsthed tilstede lige netop dér. Med vores kulturbestemte faktorer og en ubearbejdet krise er vi udsatte og disponeret for det man kan kalde for en opflammende yang reaktion. Yin er det princip, der rummer og holder yang i den sunde tilstand. Rent kropsligt-energetisk ligger yang underst og yin øverst i den sunde tilstand. Men når der ikke er nok yin (interaktion med mørket og det hvilende princip samt sammensætningen af den rette føde i vores liv) til at rumme yang og vi måske har oplevet et følelsesmæssigt pres over længere tid, stiger yang for kraftigt til vejrs i kroppen.

Symptomerne er mange. Med en yang, der rejser sig for kraftigt i kroppen, kan man opleve tilbagevendende hovedpine/ migræne, indre uro og tankemylder, samt hurtig puls, rastløshed, nattesved og mangelfuld søvn.
Der er for meget ild i kroppen (yang) og for lidt "kølervæske" (yin) til at afbalancere tilstanden og vi bliver let overstimuleret, der gør, at vi reagerer uhensigtsmæssigt i bestemte situationer.

Det er særligt vigtigt, når vi er så udsatte, at vores kost styrker yin princippet.
Derfor bør man undgå meget krydret mad (specielt thai take-away), kaffe, rødt kød, alkohol og ost, som altsammen styrker "ilden" i kroppen. Vi bør begrænse brugen af tv, pc og mobil samt undgå lange varme bade eller sauna etc. Droppe rejser til varmt klima etc.
Til gengæld bør vi i kosten sørge for at få noget, der nærer yin gennem letoptagelige proteinkilder i hvert måltid, f.eks. friske spirer. Vi bør sørge for at få friske grøntsager/ frugt og gode fedtsyrer samt drikke rigelige mængder vand og urteteer. Indtag af suppe, som ikke er rygende varm, er en god måde at nære yin på osv.

En person, der er i den opflammende "yang-tilstand", føler sig ofte overstimuleret og havner let i konflikter, der ender med skænderier og smækkede døre. Man har svært ved at finde den ro, der skal til for at sove igennem om natten og påvirkningen over tid vil svække ens nyre-qi, der i sidste ende gør os udbrændte og syge.

Konklusionen er altså, at rigtig mange mennesker i den vestlige verden får for kraftige påvirkninger af lys og stråling fra det omgivende miljø. Tempoet er for højt henover dagen og kosten understøtter ikke i tilstrækkelig grad yin - princippet, hvilket gør, at vi er i fare for at få disse yang ubalancer. Alfa omega er altså at værne om vores dyrbare yin, så den kan holde, rumme og nære en sund yang respons. Det er svaret på mange søvnproblemer, men ikke for alle for som jeg lagde ud med at nævne så er problemstillingen ret kompleks. Søvnproblemer kan selvfølgelig også skyldes andre årsager.
Om du personligt er udsat for den usunde yang respons kan du selv tjekke. De typiske symptomer er vedvarende migræne-agtig hovedpiner, indre uro og rastløshed, let ved at blive opfarende/ irritabel, nattesved, mørk urin, rødlig tunge, hurtig puls og i nogle tilfælde vil kapillærer (små blodårer) i øjet træde tydeligt frem.

I de mange år hvor jeg har mediteret og dyrket QiGong, Yoga og Tai Chi har jeg kun haft forbigående forringelse af min søvn i de udfordrende perioder af mit liv. Takket være den meditative tilgang til livet, som disse kunstarter formidler, sover jeg for det meste fantastisk. Når jeg lægger hovedet på puden, går der sjældent mere end 3-4 minutter, før jeg sover. Den meditative tilgang stilner sindet og styrker den indre ro der skal til for at sove igennem.

Alle, der ønsker det, kan ret nemt ændre deres livstil, så meditation og qigong etc. bliver en del af deres hverdag. På sigt vil det forbedre søvnkvaliteten væsentligt og du vil føle dig yngre og i besiddelse af langt større overskud. Trangen til søvn reduceres, hvor 6-7 timers søvn er fuldt tilstrækkeligt for at føle sig helt udhvilet.

Jeg underviser løbende i både Meditation, QiGong og Dybdeafspænding, hvor du kan få en introduktion til enkle øvelser, som du kan bruge derhjemme i din hverdag.

Derudover kan jeg tilbyde 1:1 sessioner med Ener-Chi-Terapi, hvor jeg har samlet flere behandlingsformer i ét. Det kan give dig en større forståelse af, hvem du er og de ressourcer du har tilrådighed samt give nogle redskaber til at genetablere den indre balance. Læs mere på hjemmesiden www.mind-fitness.nu


Lars Christian Schmith - Mind-fitness Instruktør og Holistisk Mentor - August 2015.