Præstationskultur
Vi lever i et samfund, hvor vi skal yde vores
bedste. Vi skal kort sagt være perfekte og helst se godt ud samtidigt. Denne kultur
lægger et pres på os alle, når vores selvværd måske ikke altid er så højt.
Mange mennesker kender det. Du kender det
måske også fra en opvækst, hvor du er blevet anerkendt
mere for det, du kunne præstere, end for den du virkelig er. Det kan give
problemer med ens eget selvbillede og selvværd, når vi kun anerkendes gennem det, vi kan præstere.
Da vi i høj grad i dag skal fungere i en
præstationskultur, bliver vi sat på prøve med vores ydeevne. Mønstret
med at blive anerkendt for det vi kan, følger os gennem livet
og det kan udvikle sig til en slags skjult dagsorden for os - at
vi skal anerkendes på det, vi gør - som en kompensation for et dårligt
selvværd.
Dvs. at vi hurtigt kan havne i situationer,
hvor vi gør noget - ikke fordi vi har lyst til det, men for at få
andres anerkendelse.
Vores moderne samfund fokuserer meget på individet og det personlige ansvar, hvilket betyder, at det
falder tilbage på os selv, når noget ikke er "godt nok".
På arbejdspladsen eller i familielivet giver
det en række udfordringer, og især fordi mennesker er forskellige og har
forskellige succeskriterier, kan det være svært at vide, hvornår det man gør/
leverer er godt nok. Disse udefinerede eller abstrakte succeskriterier er ved
at blive en del af hverdagen på mange arbejdspladser i dag. Det kræver dybere
refleksion og åben dialog så du bedre kan vide, hvad din aktuelle opgave kræver
af dig i situationen. Vurderes din indsats efter: ”bestået” – ”ikke bestået”
eller kræves der noget mere?
Det er let at gå direkte i ”fælden” med, at ”det aldrig kan blive godt nok, uanset hvor meget jeg anstrenger sig”. Er man i forvejen succesfuld, kan man komme til at føle sig
som en ”bedrager” (Impostor syndromet), med en kronisk angst for at blive
afsløret som uduelig. Man føler, man til stadighed må yde mere for at bevare succesen.
Man gør ting uden at have lyst til dem for at opnå anerken-delse.
Det udvikler sig med tiden til et udmattende mønster. De høje krav og store forventninger
vi har til os selv, kan i længden udvikle sig til stress, depression, angst og udbrændthed.
Man regner med, at 70 % af alle kvinder og mænd har denne problematik indenfor livet.
vi har til os selv, kan i længden udvikle sig til stress, depression, angst og udbrændthed.
Man regner med, at 70 % af alle kvinder og mænd har denne problematik indenfor livet.
Når vi er dér, er chancen for, at vi udvikler usunde afhængigheds-forhold større. Det gælder
f.eks. til mad, spil, alkohol og sukker samt usunde vaner og døgnrytmer: Får for lidt søvn, ser for meget
fjernsyn, får for lidt frisk luft/ motion og man isolerer sig måske for
omverdenen osv.
Negative tanker og overbevisninger er dét,
der betinger usund livsstil. Vi udvikler stærkere og stærkere identifikation
med bestemte (negative) forestillinger og overbevisninger om os selv, andre og
om vores liv.
”Gennem omhyggelig
undersøgelse opdager vi, at identifikationsprocessen, der er lidelsens rod,
begynder med selve
tankens rudimentære (= ufuldstændig) struktur. Tanken er symbolsk. En tanke
er
ikke en ting. Den har
ingen virkelighed, er blot en abstraktion. En tanke er højst en beskrivelse
af noget,
vi tager ind med sanserne. Og dog lærer vi, fra vi er
helt små, at vi er, hvad vi tænker om os selv. Men
der er yderligere et lag i dette, og det er, at vi har en
tendens til at tro, at vi er, hvad andre tænker om os.
Vi får vores syn på os selv fra vores forældre, vores venner,
vores samfund, vores lærere, vores søstre,
vores brødre, fra alle, som giver os tilbagemeldinger om os selv.
~
Adyashanti - anerkendt spirituel lærer.
|
Tyngende kriser og uløste konflikter er ofte noget, der følger i kølvandet, når vi ikke får snakket ud
om tingene i vores familie og i de tætte
relationer.
Kritik fra nære
familiemedlemmer og venner kan være nedbrydende og sætte vores
selvværd på en ekstra prøve.
Test dig selv
Hvis du kan svare ja til følgende spørgsmål,
lider du formentlig af Impostor Syndrome:
Ø Er du optaget af at bevise, at du er dygtig, for at få andres
anerkendelse?
Ø Forventer du at få negativ feedback, så snart du har løst en opgave?
Ø Er det svært for dig at bede om hjælp, fordi du er bange for, at andre
skal opdage, at der er noget, du ikke kan?
Ø Er du altid bange for, at du kommer til at skuffe andre?
Ø Piner det dig voldsomt at begå fejl?
Ø Glemmer du hurtigt de ting, der lykkes for dig, eller tilskriver du
dine succeser
tilfældigheder eller andet, der ikke har med dig at gøre?
Ø Preller andres ros af, fordi du inderst inde har en oplevelse af, at du
kan gøre det
bedre?
Ø Har du tendens til kun at sammenligne dig med de dygtigste og misunde
dem?
Ø Er du særlig sensitiv?
Kilde: Jeg har bl.a. hentet inspiration til denne blog fra Bladet ”Psykologi”, nr. 3 2014 fra artiklen:
”Frygter du at blive afsløret som uduelig?”