fredag den 25. september 2015

PRÆSTATIONSKULTUREN

Præstationskultur
Vi lever i et samfund, hvor vi skal yde vores bedste. Vi skal kort sagt være perfekte og helst se godt ud samtidigt. Denne kultur lægger et pres på os alle, når vores selvværd måske ikke altid er så højt.

Mange mennesker kender det. Du kender det måske også fra en opvækst, hvor du er blevet anerkendt mere for det, du kunne præstere, end for den du virkelig er. Det kan give problemer med ens eget selvbillede og selvværd, når vi kun anerkendes gennem det, vi kan præstere.

Da vi i høj grad i dag skal fungere i en præstationskultur, bliver vi sat på prøve med vores ydeevne. Mønstret med at blive anerkendt for det vi kan, følger os gennem livet og det kan udvikle sig til en slags skjult dagsorden for os - at vi skal anerkendes på det, vi gør - som en kompensation for et dårligt selvværd.
Dvs. at vi hurtigt kan havne i situationer, hvor vi gør noget - ikke fordi vi har lyst til det, men for at få andres anerkendelse.

Vores moderne samfund fokuserer meget på individet og det personlige ansvar, hvilket betyder, at det falder tilbage på os selv, når noget ikke er "godt nok".
På arbejdspladsen eller i familielivet giver det en række udfordringer, og især fordi mennesker er forskellige og har forskellige succeskriterier, kan det være svært at vide, hvornår det man gør/ leverer er godt nok. Disse udefinerede eller abstrakte succeskriterier er ved at blive en del af hverdagen på mange arbejdspladser i dag. Det kræver dybere refleksion og åben dialog så du bedre kan vide, hvad din aktuelle opgave kræver af dig i situationen. Vurderes din indsats efter: ”bestået” – ”ikke bestået” eller kræves der noget mere?
 
Billedet er hentet fra www.theartorder.com.
Det er let at gå direkte i ”fælden” med, at ”det aldrig kan blive godt nok, uanset hvor meget jeg anstrenger sig”. Er man i forvejen succesfuld, kan man komme til at føle sig som en ”bedrager” (Impostor syndromet), med en kronisk angst for at blive afsløret som uduelig. Man føler, man til stadighed må yde mere for at bevare succesen. Man gør ting uden at have lyst til dem for at opnå anerken-delse.

Det udvikler sig med tiden til et udmattende mønster. De høje krav og store forventninger
vi har til os selv, kan i længden udvikle sig til stress, depression, angst og udbrændthed.
Man regner med, at 70 % af alle kvinder og mænd har denne problematik indenfor livet.
Når vi er dér, er chancen for, at vi udvikler usunde afhængigheds-forhold større. Det gælder f.eks. til mad, spil, alkohol og sukker samt usunde vaner og døgnrytmer: Får for lidt søvn, ser for meget fjernsyn, får for lidt frisk luft/ motion og man isolerer sig måske for omverdenen osv.
Negative tanker og overbevisninger er dét, der betinger usund livsstil. Vi udvikler stærkere og stærkere identifikation med bestemte (negative) forestillinger og overbevisninger om os selv, andre og om vores liv.


 ”Gennem omhyggelig undersøgelse opdager vi, at identifikationsprocessen, der er lidelsens rod,
 begynder med selve tankens rudimentære (= ufuldstændig) struktur. Tanken er symbolsk. En tanke er
 ikke en ting. Den har ingen virkelighed, er blot en abstraktion. En tanke er højst en beskrivelse af noget,
 vi tager ind med sanserne. Og dog lærer vi, fra vi er helt små, at vi er, hvad vi tænker om os selv. Men
 der er yderligere et lag i dette, og det er, at vi har en tendens til at tro, at vi er, hvad andre tænker om os.
 Vi får vores syn på os selv fra vores forældre, vores venner, vores samfund, vores lærere, vores søstre,
 vores brødre, fra alle, som giver os tilbagemeldinger om os selv.                             
                                                                                                 ~ Adyashanti - anerkendt spirituel lærer.



 I de udhulede sociale fællesskaber og i familierne, hvor der i stadig stigende grad mangler tid, rum og gensidigt nærvær giver det også store udfordringer, når vores selvværd er lavt.
Tyngende kriser og uløste konflikter er ofte noget, der følger i kølvandet, når vi ikke får snakket ud om tingene i vores familie og i de tætte relationer.
Kritik fra nære familiemedlemmer og venner kan være nedbrydende og sætte vores selvværd på en ekstra prøve.



Test dig selv
Hvis du kan svare ja til følgende spørgsmål, lider du formentlig af Impostor Syndrome:

Ø     Er du optaget af at bevise, at du er dygtig, for at få andres anerkendelse?

Ø     Forventer du at få negativ feedback, så snart du har løst en opgave?

Ø     Er det svært for dig at bede om hjælp, fordi du er bange for, at andre skal opdage, at der er noget, du ikke kan?

Ø     Er du altid bange for, at du kommer til at skuffe andre?

Ø     Piner det dig voldsomt at begå fejl?

Ø     Glemmer du hurtigt de ting, der lykkes for dig, eller tilskriver du dine succeser
        tilfældigheder eller andet, der ikke har med dig at gøre?

Ø     Preller andres ros af, fordi du inderst inde har en oplevelse af, at du kan gøre det
        bedre?

Ø     Har du tendens til kun at sammenligne dig med de dygtigste og misunde dem?

Ø     Er du særlig sensitiv?



Kilde: Jeg har bl.a. hentet inspiration til denne blog fra Bladet ”Psykologi”, nr. 3 2014 fra artiklen: ”Frygter du at blive afsløret som uduelig?”

torsdag den 13. august 2015

Livstilen har betydning for din søvnkvalitet

Ferien med de lyse nætter er ved at være forbi og mange mennesker vender tilbage til normalen - med en hverdag som rummer nye udfordringer og ansvar.
Søvnløshed og forringet søvnkvalitet er en uønsket udfordring for mange mennesker i vores såkaldte digitaliserede verden og det er værd at undersøge nærmere, hvorfor det egentlig forholder sig sådan.


Hvad der er en udbredt viden i dag, er, at lyspåvirkninger fra f.eks. pc og tv umiddelbart inden sengetid hæmmer søvnen.
Produktionen af hormonet Melatonin, der bestemmer vores søvnkvalitet, cellernes livslængde og kroppens døgnrytme begynder allerede, når mørket falder på om aftenen og kulminerer i tidsrummet mellem kl. 2-4 om natten. Sådan er det i den uforstyrrede døgnrytme.

Hvis dit soveværelse har elektrisk apparatur, der er tændt om natten, kan det forstyrre din søvn. Selv en lille grøn pære er nok til at hæmme Melatonin-produktionen, eller natbelysning udenfor dit vindue fra en gadelampe el. lign. nedsætter også produktionen og forstyrrer din søvn.
Et mørklægningsgardin kan gøre en forskel. Faktisk bør vi undgå direkte kontakt med pc, tv og andet elektronisk apparatur fra 90 minutter, før vi går i seng. Dæmpet belysning i rummet og læsning af en god bog om aftenen er bedre end "Terminator" for fuld udblæsning henover tv-skærmen. Jeg tror, du ved, hvad jeg hentyder til.

Vi lever i en digitaliseret verden, hvor lyspåvirkningen fra elektroniske medier har forandret vores liv og desværre også vores søvnkvalitet.
Er du online med mobilen om natten? Der er i vores tid rigtig mange faktorer, som forstyrrer den indre balance. Men hele problemstillingen er faktisk mere kompleks end som så.

Du kender måske dette scenarie. Du står i en Brugs, fordi du lige mangler fløden og småkagerne til eftermid-dagskaffen og er gået op til den eneste åbne kasse, hvor der står seks andre kunder foran dig. En lettere irritation bliver aktiveret indeni dig, da du nu er tvunget til at vente i kø. Du mærker den indre uro indeni, mens du venter.
En mand, der står lidt længere fremme i køen, er synligt irriteret og oprørt
(Billedet er hentet fra "Ledernytt - fra
konflikt til samarbeid").

over situationen. Den stakkels kassedame er nystartet og tingene tager sin tid. Vredt råber manden foran dig, mens han klirrer med sine flasker, at "det er godt gjort, man skal udsættes for det her, hver eneste gang man handler i butikken - kan de dog ikke få en kassedame, der har mere end to ugers erfaring på det her sted". En ældre dame i køen forsøger at tysse manden ned, hvilket får ham til at respondere med raseri. Han råber højt efter damen, at det er pga. af gamle idioter som hende, at han betaler så meget i skat og han skubber til hende..... Manden, som reagerer voldsomt på denne situation, har for meget ild i sit system. Han har en yin-/ yang-ubalance.
Faktum er, at den irritation, som generes i længre køer (for at bruge ét eksempel), og som de fleste kan identificere sig med er et udtryk for en kulturbestemt ubalance som flertallet i den vestlige verden er diponeret for i større eller mindre grad.

Tilbage til søvnkvaliteten. Der er fire kulturbestemte faktorer, som jeg godt vil påpege og som i væsentlig grad bidrager til den forringede søvnkvalitet:

1. Vores hverdag foregår i et alt for hurtigt tempo, som bringer os ud af nuet og afmonterer os fra den mere fordybende, rummende og hvilende tilgang til vores liv. (Det så vi i situationen beskrevet ovenover. Dem i køen kunne have benyttet lejligheden til at tage 2-3 bevidste åndedrag helt nede fra mave/ mellemgulv.... )

2. Vores husrum er ofte stærkt oplyste om aftenen og kun sjældent oplever vi en mørk himmel pga. reflektionen i atmosfæren fra vores oplyste gader.

3. Vores intensiverede interaktion med de elektroniske medier.

4. Ubalanceret kost.


Yin-/ yang-filosofien kan løfte sløret for, hvordan vores indre balance forstyrres og hvordan vi genetablerer en naturlig balance.

I det gamle Kina opfattede man livsprocessen som værende styret af to komplementære principper "yin" og " yang".
Yin repræsenterer mørket samt det hvilende og rummende princip. Yang repræsenterer lyset samt det aktive og hurtige princip.

En ubearbejdet krise disponerer vores krop for en særlig slags ubalance i forhold til yin-/ yang. Livet rummer naturligt op - og nedture. Vi oplever perioder med stress og depression. Måske oplever vi endda sorg, fordi vi mister nogen, vi holder af osv. Sådan er livet også og måske får vi ikke bearbejdet en følelsesmæssig krise godt nok.

Hvad sker der så? 

De ubearbejdede følelser eller tanker har et forankringspunkt i vores krop. Livsenergien i det område sover, fordi der ikke er nogen bevidsthed tilstede lige netop dér. Med vores kulturbestemte faktorer og en ubearbejdet krise er vi udsatte og disponeret for det man kan kalde for en opflammende yang reaktion. Yin er det princip, der rummer og holder yang i den sunde tilstand. Rent kropsligt-energetisk ligger yang underst og yin øverst i den sunde tilstand. Men når der ikke er nok yin (interaktion med mørket og det hvilende princip samt sammensætningen af den rette føde i vores liv) til at rumme yang og vi måske har oplevet et følelsesmæssigt pres over længere tid, stiger yang for kraftigt til vejrs i kroppen.

Symptomerne er mange. Med en yang, der rejser sig for kraftigt i kroppen, kan man opleve tilbagevendende hovedpine/ migræne, indre uro og tankemylder, samt hurtig puls, rastløshed, nattesved og mangelfuld søvn.
Der er for meget ild i kroppen (yang) og for lidt "kølervæske" (yin) til at afbalancere tilstanden og vi bliver let overstimuleret, der gør, at vi reagerer uhensigtsmæssigt i bestemte situationer.

Det er særligt vigtigt, når vi er så udsatte, at vores kost styrker yin princippet.
Derfor bør man undgå meget krydret mad (specielt thai take-away), kaffe, rødt kød, alkohol og ost, som altsammen styrker "ilden" i kroppen. Vi bør begrænse brugen af tv, pc og mobil samt undgå lange varme bade eller sauna etc. Droppe rejser til varmt klima etc.
Til gengæld bør vi i kosten sørge for at få noget, der nærer yin gennem letoptagelige proteinkilder i hvert måltid, f.eks. friske spirer. Vi bør sørge for at få friske grøntsager/ frugt og gode fedtsyrer samt drikke rigelige mængder vand og urteteer. Indtag af suppe, som ikke er rygende varm, er en god måde at nære yin på osv.

En person, der er i den opflammende "yang-tilstand", føler sig ofte overstimuleret og havner let i konflikter, der ender med skænderier og smækkede døre. Man har svært ved at finde den ro, der skal til for at sove igennem om natten og påvirkningen over tid vil svække ens nyre-qi, der i sidste ende gør os udbrændte og syge.

Konklusionen er altså, at rigtig mange mennesker i den vestlige verden får for kraftige påvirkninger af lys og stråling fra det omgivende miljø. Tempoet er for højt henover dagen og kosten understøtter ikke i tilstrækkelig grad yin - princippet, hvilket gør, at vi er i fare for at få disse yang ubalancer. Alfa omega er altså at værne om vores dyrbare yin, så den kan holde, rumme og nære en sund yang respons. Det er svaret på mange søvnproblemer, men ikke for alle for som jeg lagde ud med at nævne så er problemstillingen ret kompleks. Søvnproblemer kan selvfølgelig også skyldes andre årsager.
Om du personligt er udsat for den usunde yang respons kan du selv tjekke. De typiske symptomer er vedvarende migræne-agtig hovedpiner, indre uro og rastløshed, let ved at blive opfarende/ irritabel, nattesved, mørk urin, rødlig tunge, hurtig puls og i nogle tilfælde vil kapillærer (små blodårer) i øjet træde tydeligt frem.

I de mange år hvor jeg har mediteret og dyrket QiGong, Yoga og Tai Chi har jeg kun haft forbigående forringelse af min søvn i de udfordrende perioder af mit liv. Takket være den meditative tilgang til livet, som disse kunstarter formidler, sover jeg for det meste fantastisk. Når jeg lægger hovedet på puden, går der sjældent mere end 3-4 minutter, før jeg sover. Den meditative tilgang stilner sindet og styrker den indre ro der skal til for at sove igennem.

Alle, der ønsker det, kan ret nemt ændre deres livstil, så meditation og qigong etc. bliver en del af deres hverdag. På sigt vil det forbedre søvnkvaliteten væsentligt og du vil føle dig yngre og i besiddelse af langt større overskud. Trangen til søvn reduceres, hvor 6-7 timers søvn er fuldt tilstrækkeligt for at føle sig helt udhvilet.

Jeg underviser løbende i både Meditation, QiGong og Dybdeafspænding, hvor du kan få en introduktion til enkle øvelser, som du kan bruge derhjemme i din hverdag.

Derudover kan jeg tilbyde 1:1 sessioner med Ener-Chi-Terapi, hvor jeg har samlet flere behandlingsformer i ét. Det kan give dig en større forståelse af, hvem du er og de ressourcer du har tilrådighed samt give nogle redskaber til at genetablere den indre balance. Læs mere på hjemmesiden www.mind-fitness.nu


Lars Christian Schmith - Mind-fitness Instruktør og Holistisk Mentor - August 2015.


torsdag den 30. juli 2015

Bindevævet og kroniske smerter i ryggen, nakke og skuldre

Nyere forskning slår nu fast, at bindevævet spiller en langt større rolle for sundheden og vores fysiske velbefindende end hidtil antaget. Hvordan vores bindevæv har det, kan have betydning for, om vi f.eks. får ondt i hovedet, lænden eller i ryggen. Ordet ”bindevæv” er kommet på manges læber og måske har du hørt din yoga instruktør eller idrætstræner omtale fænomenet.

Hvad er bindevævet egentligt og hvilken rolle spiller det for os mennesker?

Bindevævet fungerer som en slags hinde med mekaniske styrkeegenskaber, der holder vitale dele af organismen sammen – indre organer, muskler, led, sener, knogler og ikke mindst huden. Som et gennemgående elastisk netværk i kroppen bestående af fibrene kollagen og elastin og som er smurt ind i en gelé-lignende substans, binder bindevævet f.eks. muskler og knogler til hinanden samt sørger for at holde de indre organer godt på plads. Bindevævet optræder i forskellige former i kroppen alt efter formålet – noget netværk er mere fint, som f.eks. de slimhinder der beklæder kroppens indre overflader, mens andet er mere kraftigt og hårdt som gummibånd.
I muskelstrukturen spiller bindevævet en vigtig rolle ved at få muskelfibre til at glide let frem og tilbage, når vores krop er i bevægelse.

Årsagen til, at vi f.eks. får smerter i ryggen, skyldes bindevævet i højere grad end muskulaturen. Bindevævet er sammensat af stærkt vandbindende makromolekylære bestanddele. Ved meget stillesiddende arbejde har bindevævet en tendens til at trække sig sammen (dehydrering) og blive stift og spændt. Man har fundet ud af, at bindevævet indeholder 6 gange så mange nerveceller end muskulaturen og bindevævet er i stand til at sende et signal til hjernen om, at det gør ondt, når dets tilstand er dårlig. Dette er en vigtig opdagelse, som kan hjælpe mange, der lider af kroniske smerter – ikke mindst i ryg, skuldre og nakke.

Den gode nyhed er, at det er forholdsvis nemt at optræne bindevævet til optimal smidighed og funktion. Gode gå- eller løbeture, cykling til og fra arbejde samt den hårdere form for fysisk træning er excellent til vedligeholdelse og styrkelse af bindevævet.
Har du ligget syg i længere tid, kræver det en ekstra indsats at styrke og smidiggøre bindevævet igen.
Alsidig bevægelse er særlig vigtigt for børn og unge - det vedligeholder et smidigt og stærkt bindevæv, som får stort betydning for, hvordan de trives, når de bliver voksne.

Professor og overlæge Michael Kjær på Bispebjerg Hospital anbefaler, at man træner minimum tre gange ugentligt for at gøre bindevævet yngre. Som QiGong og Tai Chi instruktør vil jeg godt slå et slag for bevægelseskunsten. QiGong er en af de mest enkle, alsidige og effektive træningsformer, som styrker og vedligeholder bindevævet alene af den grund, at øvelserne giver nogle vitale stræk i alle dele af kroppen.

Jeg ville selvfølgelig være en rigtig dårlig instruktør, hvis jeg nu anbefalede dig kun at øve QiGong tre gange om ugen. Faktisk kan du få et fantastisk start på din dag ved at træne QiGong 20-30 min. hver dag i perioden en time før solopgang til omkring to timer efter solopgang. På dette tidspunkt er der ingen eller kun lidt uro i æteren og Qi (livsenergien) er meget frisk, ren og vital. Den tidlige morgen praksis giver stort udbytte, booster din energi for resten af dagen og på sigt modelleres dine mere subtile menneskelige kvaliteter som mental styrke, indre ro og balance. Derudover følger andre gevinster som bedre søvn, en smukkere hud og et godt udseende osv.

Hemmeligheden er nemlig den, at bindevævet fungerer som en slags ”organ” for livsenergien (Qi), som har mange vigtige funktioner i organismen. En af Qi´s vigtigste opgaver er at holde sammen på alle dele af organismen. Uden livsenergi ville vores indre organer eller blodkar ikke kunne fungere og vi ville "falde fra hinanden" og miste blod etc.
I tilknytning til bindevævet, der ligger lige under huden, har vi en gitterstruktur, som videregiver de elektromagnetiske energier gennem kroppen (Qi). Når dette væv er smidigt og afslappet, har vi sørget for, at de ”veje” som qi bevæger sig ad gennem kroppen er åbne og uden hindringer kan vedligeholde et optimalt flow. På samme måde forholder det sig med livsenergien dybere inde i kroppen. QiGong forbedrer gennemstrømningen af Qi i vores meridianbaner i kroppen, udskifter dårlig Qi og erstatter den med frisk Qi. Blokeringer opløses osv. Når vi undgår Qi-stagnation og blokering i kroppen, undgår vi kroniske smerter og lidelser.

En interessant ting ved bindevævet, der forbinder muskler og knogler, er, at det er organiseret i lange baner gennem kroppen – de såkaldte ”bindevævslinier”. Det betyder i princippet, at dette gennemgående netværk af bindevæv f.eks. forbinder ryggen med rygsøjlen, maven, lænden, balderne og videre ned bag på låret, knæ, hæle og fødder. Har du smerter et sted i ryggen, kan det altså skyldes, at du har problemer længere nede i f.eks. benene. Denne opdagelse passer rigtig godt sammen med den traditionelle kinesisk medicins antagelse om, at årsagen til f.eks. hovedpine og lidelser i nakke, skuldre og ryg ofte findes længere nede i kroppen - enten pga. din kropsholdning forårsaget af gamle skader i hofte, knæ eller fødder, eller ved spændinger i mave/ mellemgulv. Tilstanden i kroppens fundament afslører måske den mulige årsag. 

Ryglidelser og hovedpine er i Danmark blandt de hyppigste årsager til sygefravær og er ofte forbundet med et uhæmmet stort forbrug af Ibuprofen og Panodil.
Selvom vi tager disse piller med analgetika, er smerten stadig dér, hvor den opstod. Medicinen bedøver det center i hjernen, som skal registrere smerten og så er en ond cirkel startet, fordi det væv, hvor smerten befinder sig i, stadig er under en stresspåvirkning og udsender elektriske impulser, som vi ikke længere registrerer. Med tiden bliver vævet i det område mere og mere ”dødt” og der skal mere smertestillende medicin til at klare smerten.

Ved at arbejde med øvelser som f.eks. QiGong, Yoga og Tai Chi vedligeholdes bindevævet effektivt og du forebygger/ lindrer smerte, ubehag og flere kroniske lidelser i kroppen.
Her vil bevidstheden præsenteres for en primær smerte, så snart den opstår, hvilket gør, at du ret hurtigt kan slippe smerten igen. Den opløser sig. 
50 % af den kroniske smerte, som vi mennesker ofte døjer med, består i, at vi ikke møder primærsmerten, når den opstår. Oftest sker der så det, at smerten tager til, indtil vi sætter os for at møde den som en direkte og åben oplevelse. På den måde er smerten i modsætning til analgetika, der sløver sindet, vores bedste læremester og som holder os bevidste, skarpe og vågne igennem livet.

Bevidstheden fungerer i sin rene form som et brændpunkt af helende livsenergi, der opløser uhensigtsmæssige tilstande i vores krop og sind. Om du vil gøre brug af den force, naturen allerede har skænket dig eller om du vil gøre dig selv mere afhængig af smerte-stillende medicin er dit eget valg.

Jeg starter løbende kurser op i QiGong, meditation og afspænding, hvor du inviteres til at bruge denne kunstart i praksis. Du er velkommen til at læse mere på www.mind-fitness.nu


Rigtig god dag til dig og dine.

Lars Christian Schmith – Mentor, QiGong- og mindfitness instruktør -  Juli 2015


- Over and out…..)

fredag den 24. juli 2015

Dejlig sommer i "ZONEN"

Mange mennesker har ferie og kan nyde friheden og måske endda oplevelsen af naturens storslåethed. Uanset hvor du befinder dig, om det er en charterrejse eller anden rejse, der har ført dig til et spændende rejsemål eller du afholder ferien i hjemlige og kendte omgivelser, så er anledningen til at koble helt af og eventuelt sammen med andre af utroligt stort værdi. Det, der gør hele forskellen, er bare, om du rammer "ZONEN".


Kort sagt: "Ferieperioder er en god anledning til at tjekke "ZONEN" lidt af. Med "Zonen" mener jeg at være fuldstændig "på" på en uanstrengt måde. Zonen kendes også fra sportens verden og mange store præstationer udspringer fra denne tilstand af intens nærvær i nuet, som vi kan kalde for flow ("flowzonen"). Mange idrætsledere erfarer, at det ikke altid er så nemt at bringe en enkelt idrætsudøver eller et team i Zonen og fastholde denne forankring hele vejen igennem.

Indenfor virksomheder er der et tilsvarende kendskab til zonen, og man står med nogle af de tilsvarende problemstillinger: Dårlig ledelse, manglende motivation blandt medarbejderne, uklare mål for organisationen samt højt sygefravær osv.

Lige nu har du ferie og kan for en tid glemme dit ansvar/ rolle på arbejdsmarkedet og for en stund nyde følelsen af uafhængighed og friheden fra den bundethed, du oplever i dagligdagen. Pludseligt åbner muligheden sig for at se mere klart på dig selv som menneske uden ansvar, uden forpligtigelser og de roller som vi så ofte identificerer os med.
Det er meget givende og fornyende indimellem at se på sit liv og sine handlinger fra et udgangspunkt af åbenhed og en undersøgende nysgerrighed, så jeg vil hermed invitere dig til at bruge dit frirum til lidt refleksion over dit liv som helhed.

Du kender det sikkert fra dit liv - enten er du så forbundet med et højt energiniveau af stress, som er den kollektive dysfunktionelle tilstand, du rammer, når du møder ind på jobbet. Ansvaret og forpligtigelserne griber dig og du oplever at være i et felt af aktivitet, der i sin grundstruktur handler om at kæmpe for at bevare en eller anden position eller måske endda om at opnå én, der er bedre. At være her er at være i en stærk interaktion med formernes dimension. Eller også er du i en passiv ubevidst tilstand, efter at have udført alle dagens forpligtelser. Den kan f.eks. sammenlignes med at vegetere foran fjernsynet. Tilstanden er næsten en naturlig kompensation efter at have opretholdt et anstrengende højt energiniveau i lang tid. Kroppen kollapser og man rammer sofaen i en hård landing.

Det er altså to tilstande, den ene med meget højt energiniveau og stress, den anden med lavt energiniveau og afslapning. Den stressfyldte tilstand rammer os så ofte, at vi oplever den som vores normale tilstand og der ligger derfor en stærk identifikation med det "at være på" på denne meget anstrengte måde. Tilstanden er en modsætning til den vegetative tilstand og de er tilsammen et udtryk for den spændvidde vores stress niveau er orienteret omkring i livet. Med andre ord kan vi let glide gennem tilværelsen uden at være forankret i den underliggende bevidsthed, som afslører sig i det nuværende øjeblik.Vi kunne også sige, at vi har mistet forankringen i den formløse dimension, som omgiver alle fænomener.

ZONEN er tilstede NU og VI RAMMER DEN i det øjeblik, at vi finder middelvejen mellem at være vegetativ og være "på" på den anstrengte måde. Dvs. vi er stadig i en høj energi tilstand men nu uden stress.
Når vi er engageret i formens dimension samtidigt med, at der en bevidst åbning til den formløse dimension, der omgiver alle vores tankeformer, situationer, ansvar og roller osv., har vi en fod i hver lejr. Det er zonen.

Den tilstand formidler stor energiladethed gennem den fineste bevidsthedsessens, som kan bruges enten til at slappe af sammen med familie og venner, når situationen kalder på det eller i et målrettet arbejde med et projekt eller idrætsudøvelse etc.

Zonen er vores naturlige tilstand, som udtrykker sig så enkelt og kraftfuldt i glæden ved at være. Børn er her det meste af tiden, derfor oplever de ikke træthed på samme måde som voksne.

Gennem QiGong og meditation er det ret enkelt at finde zonen. Men alene det at være opmærksom på sanse indtryk på den rigtige måde, kan også ret nemt bringe os ind i zonen. Pga. overstimuleret tankevirksomhed er vi ofte afskåret fra direkte sansning som at dufte til noget, lytte og se etc. Her er en øvelse, som du kan lave, og der på få minutter bringer dig i zonen. Den er bedst at udføre i naturen.

Øvelse: Find et objekt i naturen, f.eks. et træ der blæser i vinden eller en blomst. Fokuser på det valgte objekt i få minutter. Du undersøger objektet ved at lytte, se og sanse fuldt ud. Næsten umiddelbart begynder tankevirksomheden at stoppe og uden at vurdere dine sanse-indtryk, bliver du nu bevidst om den rummelighed af nærvær og stilhed som omgiver det, du sanser. Hver gang en tanke opstår, vend da tilbage til sansningen og formløsheden bag det, du sanser.
Du er nu forbundet til begge dimensioner samtidigt og har ramt zonen. Øvelsen kan udvikles efterhånden, som du mestrer den i naturen, ved at du begynder at gøre nøjagtigt det samme, uanset hvor du er, f.eks. på en banegård med larm og menneskemylder. God fornøjelse.))


Lars Christian Schmith, juli 2015 




onsdag den 15. juli 2015

DRIK VARME DRIKKE I SOMMERVARMEN

Her i sommervarmen er det fristende at tage den kolde sodavand eller juice ud af køleskabet for at slukke tørsten. Men hvad er egentligt hemmeligheden bag den sunde væskebalance og hvorfor er det bedst at holde sig fra kolde drikke, når temperaturerne stiger?

Ud fra et sundheds-synspunkt er det faktisk bedst helt at undgå de meget kolde drikke, men når udendørstemperaturen sniger sig op imod de 25 gr eller derover er det endnu vigtigere. Hvorfor?

I den traditionelle kinesiske medicin beskriver man livsenergiens faser i kroppen udfra et samspil mellem de to komplementære principper "yin" og "yang". Yin betegner kulde og yang betegner ild eller varme. De ydre påvirkninger af vores krop som f.eks. varme, vil få kroppen til at reagere på en bestemt måde for at opretholde balancen mellem yin og yang.

På en varm sommerdag bliver kroppen udsat for en kraftig yang-påvirkning - typisk vil blodårene udvide sig og huden bliver fugtig. Inde i kroppen søger yang (varme) udad mod huden for at harmonisere krops-temperaturen. Nu vil der være et relativt yin-overskud i kroppens midte ved organerne, som gør, at kroppen vil have svært ved at omsætte kolde drikke (yin). Det der typisk sker, hvis vi drikker en kold cola eller juice i varmen, er, at væsken går lige igennem vores system og udskilles hurtigt gennem urinen. Vi har altså ikke vundet ret meget ved det.

Drik lune/ varme drikke i varmen
Langt bedre er det at drikke opvarmede drikke (yang) som f.eks. grøn te eller urtete. Yang aktiverer kroppens omsætning af væsker, hvor yin hæmmer. Når vi drikker det opvarmede i sommervarmen, kan vi altså bedst samarbejde med kroppens naturlige omsætning af væsker.
På den måde kan kroppen opretholde sin mest effektive måde at afkøle på, nemlig gennem fugt og damp. Her vil der ske en naturlig afkøling af kroppen, hjertet og lungerne. Men der sker også som følge heraf en naturlig afkøling af sindet, så vi ikke koger over rent følelsesmæssigt og mentalt i sommervarmen.

Hvis du er opmærksom, kan du selv mærke en forskel ved at følge denne fremgangsmåde.

.
Forslag til en nem og læker langtids-svalende sommerdrik:

Tag nogle blade grøn te eller et tebrev med ren grøn te i en stor kop/ eller kande. Tilføj en lille dusk citronmelisse, hvis du har det. Skær to små både af en øko-citron og put det i koppen før, det overhældes med kogende vand ( bedst ved ca. 95 gr). Lad teen trække mindst 4-5 min. Smag til med honning. Drikken er nu klar. Drik den varm eller lun.


God sommer til alle og pas på jer selv i varmen
QiGong Instruktør og holistisk mentor Lars Christian Schmith - juli 2015.