lørdag den 15. oktober 2016

QiGong Trainee og Instruktør uddannelse

En uddannelse, der helt tilgodeser QiGong´ens 3 essentielle faktorer

(Estimeret læsetid 8-12 min.)

Først kom akupunkturen til Europa for mere 100 år siden og har siden da vundet stor popularitet. Senere hen i 70´erne fik vi mange nye impulser fra Østen. Tai Chi´en var en af disse nye friske impulser, som siden da har vundet anerkendelse og som i Danmark i dag er udbredt til tusindevis af udøvere. 

Det sidste skud på stammen er i virkeligheden det første. Vi kalder det QiGong og det er stadig ret nyt i vores del af verden, selvom øvelserne faktisk har eksisteret i Danmark siden 70´erne og 80´erne. Da jeg selv trænede Tai Chi i de tidlige 80´ere, bestod vores opvarmning af et sæt øvelser kaldet "Silkeøvelser". Silkeøvelserne er én ud af utallige QiGong-former. 

I dag er QiGong ved at få en langt større bevågenhed end Tai Chi, da de enkle QiGong øvelser griber os. De begejstrer og inviterer os til at komme i direkte interaktion med livsenergien, Qi - fra det punkt hvor mange opgiver eller står af, når det drejer sig om f.eks. Tai Chi eller Yoga. Hvorfor?

QiGong har en let tilgængelig approach, som kun de færreste bevægelsessystemer kan byde ind med. I QiGong kan alle være med - næsten uanset fysik og alder samt du kan udføre QiGong hvor som helst og på alle tidspunkter af døgnet. QiGong øvelserne er ikke pladskrævende.
I samme åndedrag - tag ikke fejl af styrken og dybden i dette bevægelsessystem, der tilbyder udøvere noget på alle niveauer - her har du muligheden for at udvikle et stort mentalt og spirituelt potentiale.

Når jeg i indledningen omtaler QiGong som "det første", så mener jeg i virkeligheden, at QiGong eller "Chi Kung" (udtales <sji-gång>) er et oprindeligt bevægelsessystem, der ligesom Yoga er gået forud for andre systemer. Vi er i dette bevægelsessystem helt inde ved den "rå kerne" i interaktion med kroppens livsenergi ("Qi"). QiGong tilbyder os den direkte tilgang til det indre skatkammer af ubegrænsede ressurcer og bevidsthed.


Både KungFu og Tai Chi udspringer af QiGong, som er 5-7000 år gammelt. QiGong udgør sammen med Urtemedicin, Akupunktur og massageformen Tuina m.m. selve fundamentet i Traditionel Kinesisk Medicin. Det bruges ofte som en del af sygehus-behandlingen i Kina.


Takket være en dyb indsigt i kroppens energetiske- og bevidsthedsmæssige strukturer, som tidligere tiders Mestre er disponenter for, har vi i dag i QiGong en metode, som rummer svaret på mange af de udfordringer, vi er stillet overfor i det moderne velfærdssamfund - ikke mindst de aldersbetonede degenerative lidelser, hjerte- karsygdomme, søvnbesvær, stress og depression, indre uro, kronisk træthed samt nedsat sexlyst/ impotens. 

Den ærværdige Boddhidarma (kaldet "Da´Mo" på kinesisk) var en af de mestre, som grundlagde et helt unikt system af meditative øvelser og underviste i QiGong i Shaolin Templet i Henan Provinsen for godt 1500 år siden. Efter 9 års dyb meditation i en nærliggende klippehule underviste Boddhidarma med dyb indsigt i QiGong, KungFu og 
Ch´an - "Ch´an" er senere blevet kendt som Zenbuddhismen og udgør en åndelig tradition, som har rødder i både Buddhismen og Daoismen. 

Unikt for dette system er bla. de 18 Lohan Hands eller "Louhan Hands". "Louhan" henviser til de 500 Arhats - Buddhas mest betroede disciple, hvoraf de 18 rejste til Kina for at udbrede kendskabet til Buddhas lære. "Arhat" betyder oprindelig "den værdige" og disse øvelser udgør en af Shaolin traditionens tre fornemste skatte.

De 18 positioner er lette at lære og strækker effektivt kroppens muskler, led, bindevæv og meridianbaner. De åbner for den indre medicin og frigør store mængder Qi. 

Særligt bemærkelsesværdigt for dette system er de spontane bevægelser, der genererer livsenergiens flow og kaldes "Flowing Breeze Swaying Willows".

For det er igennem et integreret system som dette, at vi finder den helt essentielle treklang i QiGong - nemlig...

1. Dynamisk QiGong - QiGong i bevægelse.
2. Spontan QiGong - Flowing Breeze Swaying Willows, en spontan QiGong-form, hvor vi interagerer med dybereliggende impulser - Det inducerede Qi-flow. Flowing Breeze Swaying Willows formidles kun af et fåtal af QiGong instruktører i hele verden.
3. QiGong uden bevægelse - meditative øvelser i stilhed uden bevægelse, enten siddende, stående eller liggende positioner. Eksempler: "Det Abdominale Åndedræt", Knoglemarvsåndedrættet og "Det Lille Univers" etc.




Kan du svaje som et piletræ i vinden eller brøle som en tiger?

Flowing Breeze Swaying Willow er en integreret del af Lohan Hands Shaolin QiGong og giver netop den spontane approach. Igennem at svaje som et piletræ i vinden og komme ind i en tilstand, hvor bevægelserne bliver ufrivillige, genereres der meget Qi-flow i kroppen. Bevægelserne kan være meget blide og yndefulde og med øvelse kan de få et mere kraftfuldt udtryk. Denne øvelse er vidunderlig at udføre og har stor medicinsk virkning på krop og psyke. 

Mange mennesker har hørt om Qi uden egentlig at have mærket det på sin krop. Flowing Breeze Swaying Willows er en af de mest oplagte øvelser til at mærke Qi direkte i kroppen. Åndedrættet harmoniseres, bliver dybere og der fremkaldes en dyb afslapning i krop og sind. Alle "giftstoffer" på det energetiske plan renses og udskilles, blokeringer opløses og Qi strømmer ud i alle cellerne. Det inducerede Qi-Flow er en effektiv måde at lindre (/ helbrede) diverse sygdomme, ikke mindst livstruende sygdomme. Erfaringen med disse øvelser på mine QiGong hold er, at mine elever gør mærkbare og synlige fremskridt på relativ kort tid. 

Blandt kejserne i Qin og Han dynastiet var Det Inducerede Qi-Flow en populær øvelse og den berømte kriger-kejser Han Wu Ti levede et langt og aktivt liv takket være denne øvelse.

De "Fem Dyrs Leg og Morskabs QiGong" er nok den mest kendte QiGong form, hvor den spontane approach er indbygget i. Nyere research i Kina indikerer, at systemet "De fem dyrs leg og morskabs QiGong", der oprindeligt blev skabt af den kinesiske læge Hua Tuo, ikke er en efterligning af tigeren, hjorten, bjørnen, aben og tranens karakterer og deres måder at bevæge sig på i naturen (som er den gængse opfattelse i dag), men som en måde at korrespondere på fem grundlæggende former for spontane bevægelser. 

Tilgangen til dette system var som sagt spontan og bragte ufrivillige bevægelser ind i træningen - nærmest en form for QiGong-trance-tilstand. Sidenhen fik bevægelserne navne efter karakteren hos de fem omtalte dyr: Tigeren, hjorten, bjørnen, aben og tranen. Det er sandsynligt, at man før i tiden lavede den spontane udgave af de fem dyr først og den mere fastlagte form, som vi kender i dag blev lavet til sidst.
I de fleste traditioner, hvor man i dag dyrker De Fem Dyrs Leg og Morskabs QiGong, bruger man ikke den spontane og ufrivillige tilgang til øvelserne.

Fra Shaolin Traditionen stammer også QiGong formen YiJin Jing, der kendes som "Den led-, sene- og muskel-forandrende klassiker". Dette fabelagtige system består af glidende sekvenser, som afløser hinanden i ét sammenhængende flow. 
YiJin Jing har stor aktualitet i vores klima (med både kulde, fugt og vind) og styrker leddene og afhælper ryg, nakke og skuldre-lidelser etc.




En helt igennem unik uddannelse med fokus på QiGong og Energimedicin                                                                                                                           I Roskilde tilbydes der netop nu en QiGong Trainee- og Instruktør Uddannelse, som er bygget op omkring flere QiGong-former, deriblandt de tre ovenfor nævnte former. Uddannelsen tager et solidt afsæt i Østens visdomstraditioner med unikke helseøvelser, der formidler en dybere forståelse af samarbejdet mellem de tre former for ”medicin” i kroppen – bevidstheden (Shen), livsenergi (Qi) og krop (Jing). Deri spiller det bevidste åndedræt en central rolle. 
Uddannelsen er en investering i dig selv og din sundhed. Du får redskaber til at planlægge og lede en professionel undervisning, hvis det er dét, du ønsker at bruge uddannelsen til. Uddannelsen er bygget op, så der er tid og rum til, at øvelserne kan gøre sin virkning på krop og sind.


Særligt unikt er det, at Integreret Energimedicin indgår i uddannelsen. Faktum er, at de fleste sygdomme opstår på et subtilt plan, som energetiske ubalancer (ubalancer på det energimæssige plan), før de kommer i udbrud rent fysisk. I energimedicinen rettes behandlingen mod energisystemet og ikke mod sygdommen.

Som virksom QiGong-instruktør eller Alternativ Behandler / Terapeut vil du uundgåeligt støde på personer, der døjer med en lidelse og som er endt i systemets helbredelseskarrusel. 
Hvis du har udviklet en dybere forståelse for energimedicinen og kan bruge både din visuelle observation samt din intuitive evne forstå den energetiske forstyrrelse bag lidelsen, kan du bedre hjælpe, ved at anvise de QiGong øvelser, der skal laves for at bringe krop og sind i balance igen. På den måde står du meget stærkere som formidler.Energimedicinen bygger på Traditionel Kinesisk Medicin, Østens Chakralære og den intuitive forståelse af livsenergiens flow. 

QiGong Trainee- og Instruktør uddannelsen henvender sig til dig, som interesserer sig for bevægelsesmeditation og som er parat til at investere noget i din personlige udvikling, vitale sundhed og livskvalitet. Måske er du alternativ behandler, underviser/lærer, instruktør, sygeplejerske, læge, akupunktør, idrætsudøver, terapeut, coach, healer etc. eller måske er du ambassadør for sundhed og trivsel på en virksomhed og har brug for nye kompetencer. På uddannelsen lærer du din egen livsenergi at kende samt får forøget ro i krop og sind. Samtidigt tilbydes nogle redskaber, der kan gøre dig til en bedre formidler indenfor dit eget virkefelt. 

Læs mere om det videregående forløb - QiGong Trainee
Eller gå til Uddannelsesplanen
Download Brochure for QiGong Trainee og Instruktør Uddannelsen
Læs mere om Energimedicin
Læs mere om bevægelseskunsten QiGong eller mine kurser i det ganske land

Vores første Grundmodul til Trainee her i oktober er helt udsolgt. Tilmeld dig det næste Grundmodul i Roskilde - januar/ februar 2017. Læs mere her.

Jeg hedder Lars Christian Schmith og underviser fulltime i QiGong, Tai Chi, Meditation og Integreret Energimedicin. Jeg er ivrig og passioneret udøver af disse kunstarter. Min fascination af bevægelseskunsten og de oprindelige visdomstraditioner er en livslang rejse, som begyndte, da jeg som 22 årig modtog min første undervisning i Yoga, Meditation, Qigong og Tai Chi.
Jeg har haft nogle af de bedste lærere/ supervisere på området, og har haft den tid og ro, der skal til, for at afprøve de forskellige
metoder helt til bunds. Jeg har bla. også været i ChenJiaGou i Kina for at studere Tai Chi hos Chenfamilien.
Siden 2008 har jeg løbende tilbudt kurser indenfor området, men i 2011 sprang jeg ud som fulltime selvstændigt. Igennem de seneste 8 år er det blevet til mere end 400 kurser og workshops i alt.
Min undervisning henvender sig til alle aldre, køn og spirituelle orientering og tager udgangspunkt i, at ethvert menneske har muligheden for fuldt og helt at tage ejerskab
for sine egne ​ressourcer, sin ​livskvalitet og sundhed. 
Jeg er pt. ved at skrive en bog om mine oplevelser med Bevægelsesmeditationen QiGong.

Jeg er oprindeligt lærer i Folkeskolen og underviser/ mentor på forskellige institutioner.

Læs mere om Lars.  Tilmeld Lars´ nyhedsmail og modtag en GRATIS E-bog om QiGong.


På uddannelsen samarbejder jeg med en meget kompetent gæstelærer - Tina Kirstine Jensen, der har en fortid indenfor sundhedsvæsenet og som er uddannet Krops- og Dynamisk Psykoterapeut.

Læs mere om Tina Kirstine.